Et stort måltid. I særdeleshed for en tirsdag! Og mange historier at fortælle. Scene: Lærerinden til middag. Det skulle selvsagt være godt. Det blev det vist også.
Vi lagde ud med hjemmelavet
ravioli. En gentagelse af succesretten fra
nytår. Jeg husker ikke kogebogen og opskriften i detaljer, men tog den på slump - længe leve klæbehjerne og intuition - det blev i al beskedenhed rigtig godt. Dejen af æggeblommer og halvt durum-/halvt hvedemel blev lavet i går og hvilede i plastikfilm i køleskabet natten over. Jamie Oliver siger 12 æggeblommer til 600 gram mel. Det forhold passer ikke med danske pasteuriserede æg i bægre - jeg måtte tilsætte to hele æg mere og lidt mel til æltningen - så var den der. Konsistensen var helt perfekt, da udrulningen skulle gå for sig på maskinen i eftermiddags. Når dejen er god, er hjemmelavet pasta slet ikke slemt at lave.
Fyldet er ligetil, og ganske genialt. Givetvis også temmelig usundt, men det er heller ikke noget, man lige laver hver dag. Svits hvidløg, merian (havde jeg ikke, tog i stedet noget oregano fra altankassen - leve den globale opvarmning...) og nogle hakkede valnødder i en god gang smør. Det skal have et par minutter. Tages af varmen og tilsættes så frisk, blød
ricotta, en æggeblomme eller to og lidt friskrevet parmesan. Salt og peber. Skal blive et cremet, men ikke vådt fyld.
Raviolierne laves ved at rulle dejen ud i baner af 2-3 millimeters tykkelse, som skæres i plader på ca. 5 x 12 cm. På den ene halvdel af hver plade lægges så en klat fyld, derefter fugtes langs kanterne med en vandfugtet finger, hvorefter den tomme halvdel foldes ind over fyldet. Overskydende luft presses ud, siderne lukkes også og tilsidst trykkes med en gaffel langs kanterne. Jeg beklager, at jeg glemte at tage billeder af processen. Læg dem til side på et stort meldrysset fad - hvis du skal ud i flere lag, så brug plastikfilm mellem hvert lag, ellers klistrer de sammen.
Koges 4-5 minutter i en stor gryde. Serveres med 'overskydende' fyld (husk at gemme lidt) som en tyk, lun 'sauce', smeltet smør, friskrevet parmesan og ikke mindst salvieblade stegt sprøde i smør (smørret kasseres - det bliver knaldsort). Det er en vidunderlig ret. Cremet fyld - men også med bid fra nødderne. Fuldt af smagsnuancer. En af de retter hvor man tænker 'mesterværk' og trods anstrengelserne ikke tøver med at lave det igen.
Den efterfølgende kødret var
bistècca af okseklump med grillede tomater og ikke mindst bagte, fyldte portobellosvampe. Portobellosvampene renses, vendes med den åbne side op og fyldes med en blanding af hakket bredbladet persille, hakket rød chili og hakket hvidløg tilsat lidt olivenolie og smagt til med salt og peber og eventuelt lidt citronsaft. Bages ca. 20 minutter i ovnen ved 200 grader. Derefter rives parmesan over, og svampene sættes tilbage i ovnen og får yderligere 3-4 minutter med grillen, så osten gratinerer flot. Et virkelig lækkert tilbehør, især godt til kraftigt kød som lam og okse, men kan også udgøre en forret med brød til.
Til sidst desserten. De berømte havrepandekager med ribssirup. De er en historie for sig. Den må I kære læsere få en anden dag. I aften får I blot
linket til opskriften - så må I selv lægge to og to sammen. Måske står
bogen allerede på hylden derhjemme?
(Pancake styling courtesy of the teacher)
Etiketter: havrepandekager, pasta, portobellosvampe, Ravioli, ribssirup