17.4.09

En forklaring og lidt om hvordan vi får madlavningen til at hænge sammen


Jeg skylder et svar, tror jeg. Hvorfor nu denne radiotavshed på bloggen? De af mine læsere, som også omgås med mig privat, kender svaret, men det gør alle I andre jo ikke. Så her er svaret på, hvorfor det (igen) ikke er blevet til så mange indlæg som i de gode, gamle dage.

Svaret er lykkelige omstændigheder. Meget lykkelige omstændigheder. Dobbelt lykkelige omstændigheder kunne man såmænd også kalde det. Vi er blevet forældre igen - denne gang til tvillinger. Det siger sig selv, at med tre småbørn, heraf to spædbørn i huset, så ved tiden nok, hvad den skal bruges til. Men der skal ingen klynk lyde herfra. Ungerne er fantastiske. Og hele familien spiser godt, store som små. Jeg skal prøve at forklare, hvordan det kan lade sig gøre.

Planlægning I. I tiden op til ankomsten af de nye familiemedlemmer, blev kummefryseren i den grad fyldt op. Jeg nævner i flæng: 15 liter kødsovs i den nye suppegryde (opskrift her), 6 liter 'indian beef curry' i den gamle suppegryde, og så lavede jeg helt konsekvent for meget af alle fryseegnede retter: supper, braiserede ting og sager, coq au vin, osso buco, lasagne, chili con carne og meget mere. Det er bare at tage ud, tø op og varme igennem, så er der den bedste tænkelige fast food på bordet. Jeg tror, jeg må lave en 'ode til kummefryseren' i et kommende indlæg.

(Sådan ser 15 liter simrende kødsovs ud)

Planlægning II. Det er i timerne fra 17-19, at det brænder på i de fleste børnefamilier. Også hos os. De små kan være urolige, de store trætte, og de voksne temmelig sultne. En mulighed er at lave meget af maden klar på forhånd. Små børn sover en del, og det giver et eller flere tidslommer, hvor der kan arbejdes. Tærter har jeg fået et rigtig godt forhold til. De smager lige godt om de er varme, lune eller kolde. De kan altså snildt laves kortere eller længere tid i forvejen, så der reelt blot skal laves et grønt tilbehør. Du kan også snitte og gøre klar, så retten kun lige skal samles i ulvetimen. Jeg har fx et par gange lavet fisk bagt på forskellige grøntsager, som alle var klargjort tidligere. Det skulle sådan set bare i ovnen. (Opkrifter følger).



Planlægning III. Ingen panik ved køledisken. Ingen febrilsk roden i kogebøger i sidste øjeblik. Tænk dig om og vælg retter med omhu. God mad behøver ikke at tage lang tid. Jeg har et grundrepertoire af hurtige retter. Det er fx pastaretter som Carbonara, Puttanesca eller Amatriciana. Det kan også være en bøf med et enkelt tilbehør, fx salat og godt brød. Eller en fyldig salat som nicoise, en salat med korn i (hvedekerner, byg, rug, bulgur, couscous osv.) eller med ris som denne.

Tag børnene med i køkkenet. For det første er det hyggeligt. For det andet er det vigtigt, at børn lærer, hvordan man laver mad. Rigtig mad. Jeg sætter den store på køkkenbordet, og så kan hun ellers hjælpe til og kigge med. Hun vil gerne og siger selv "ned, ba-ar (far)", når hun ikke kan rumme mere. Jeg bryster mig pavestolt af en to-årig datter, som er med til at røre dej, forme og bage boller til fødselsdag i vuggestuen, som kan ryste en gedigen vinaigre til salaten (kun os' mig ryste!), som rører med i gryder og skåle, som altid får en teske i hånden, når der skal smages til (smager dajli'/ikke li'....), og som kender forskel på langt flere grøntsager, end hun vil være med til at spise...


Sig ja tak til hjælp! Respekt for at ville selv. At holde ambitionerne høje. At ville være en god vært. Men superman og -woman findes ikke. Så sig nu bare ja tak, når folk spørger, om de må hjælpe med noget. Vi har haft både familie og venner til at komme og lave mad sammen med og til os. Det har været en fornøjelse. Tak! Og kom snart igen. :-)

Etiketter:

2 Comments:

Blogger kimmm said...

Kære Anders
Helt med på at holde den daglige madoverligger høj, også med børn i køkkenet, og så også lade hjælpen komme til - med største taknemmelighed for at man har det.
Tillykke med tvillingerne!
Kim

http://jonaskogebog.blogspot.com/

20/4/09 21:57  
Blogger Britta said...

Min søn på knap 4 har hjulpet mig et par år efterhånden. Kun når han har lyst selvfølgelig.
Han kan især godt lide at hjælpe med håndmikseren og det lyder så sødt når han undre sig over hvor æggene er blevet af, for vi har jo lige kommet dem i skålen ;-)

Jeg satser på at jeg en dag kan overlade køkkenet til ham og få mig et glas vin mens maden bliver lavet ;-)

Hilsen Britta - ny læser, som nyder de gode billeder og lækre opskrifter.

11/5/09 23:41  

Send en kommentar

<< Home