29.3.07

Luderpasta!


Pasta alla Puttanesca. Navnet er ikke kønt, men retten skøn. Smagen er salt, tæt, italiensk, klassisk, genial? Tæt på. Hvis du sparer på peperoncinoen, er retten sågar børnevenlig. Tro det eller ej.

Du svitser skalotteløg, peperoncino (chili) og hvidløg i lidt olivenolie. Tilsæt noget tomatpuré og svits med. Hæld et glas vin på og så nogle tomater (fra dåse). Så kommer vi til kernen i retten: Sorte oliven, kapers og ansjoser. Det er samme kombination, som du kommer på en Pizza Napoletana. Ikke underligt for luderpastaen er også fra Napoli. Kog godt sammen, smag til med salt og peber og vend med pasta kogt lige til tanden.

Etiketter: , , , , , , , ,

3 Comments:

Anonymous Anonym said...

Hey Anders, det er nogle fede opskrifter, du har, og god stil. Kan du noget med stegeso/römertopf, kødstykker, lam el. lign. Jeg har sat mig for at blive stegeso champ (italien/middelhavs/mellemøst/dk - stilen). Din stifado kan snildt laves i stegeso for eks. Hvad er forskellen på stegeso i brunt ler og emaljeret (lukkede porer), tror du? Hilsen Jakob

20/2/10 14:05  
Anonymous Anonym said...

anonym, står der, det er måske lidt overdrevet. jeg er jakob.rubin@jp.dk

20/2/10 14:06  
Blogger Anders said...

Tak for din kommentar, Jakob. Jeg bliver altid glad, når folk giver positiv og konstruktiv feedback.

Jeg har en stegeso, men jeg er nok mere en støbejernsmand. Det er i hvert fald som hovedregel støbejernsgryden, der vælges til de tunge, langsomt simrende retter.

Jeg har flere gange lavet skipperlabskovs i stegeso med stort held. Det kan du nok finde en opskrift på derude. Jeg har derudover ofte luret på at lave en nordafrikansk lamme-tagine-ting, som denne i ler - men jeg er ikke nået til det endnu:

http://www.dr.dk/dr1/spisemedprice/Programmer/Program3.htm?image=5

Rigtig meget held og lykke med det!

22/2/10 16:43  

Send en kommentar

<< Home