Salade Niçoise - My Way!

Salade Niçoise er en sommerklassiker. Ingen tvivl om det. Let at lave tillige. Og som med alle klassikere er der et hav af variationer og fortolkninger. Der er udbredt enighed om, at der er i hvert fald er æg, tun, sorte oliven og ansjoser i spil. Mange kommer også kartoffel og bønner i. Og i café-versionerne er tunen af og til frisk og nygrillet. Sådan gør jeg normalt ikke. Endnu i hvert fald, for jeg tror både de mere tunge ingredienser og den friske tun skal prøves i salaten. Til gengæld har jeg allerede nu med stort held kommet fennikel i.

Mit aktuelle bud på herligheden lyder:

• Et par forskellige slags grønne salater
• Tomat
• Agurk
• Rød peberfrugt
• Finthakket løg (vi brugte friske rødløg)
• Fennikel
  
• Hårdkogte æg (de fik lige lidt for lidt i går)
• Ansjosfileter (én per halvt æg)
  
• God tun (fra dåse eller glas)
• Sorte niçoise oliven
• Dressing rystet af olivenolie, citronsaft, salt og peber

Serveres med godt brød og kølig hvidvin i glasset - eller som i går: Rosé.

Jamies laks (Tray Baked Salmon with Olives, Green Beans, Anchovies and Tomatoes)

En af de store Jamie-klassikere, hvis du spørger mig. En af dem, der begejstrede mig, da jeg så ham lave retten på tv. Simpelt og smagfuldt. Og så kan opskriften findes online, til dem der ikke har hans første kogebog. Klik på linket for detaljerne. Grundlinjerne er:

Laksen bager i ovnen i et stort fad. Ved siden af ligger grønne bønner (frosne kan bruges), cherrytomater, sorte oliven og ansjoser og bager med. Det er såmænd retten. I den mere raffinerede udgave bruger du 15 minutter med piskeriset og laver en basilikum-aioli til (en evt. rest er suveræn til sandwich). Har du tid nok bager du også brødet, der skal serveres til, selv. Det havde vi, og det blev et velsmagende focàccia-brød med rosmarin. Ligesom det, Jamie bagte, dengang på tv :-)

Pizza Galore

Jeg bliver aldrig træt af pizza. Slet ikke af at bage dem selv. Herunder følger beretningen om to nye (på denne side!) og en kending. Der var til flere dage. Med andre ord: Pizza Galore! [Galore ~ i massevis, masser af].

Klassikeren først: Napoletana.


Så en lidt atypisk variation over pizzatemaet: Pizza agli asparagi. Altså med asparges. Indtaget sådan i hjertet af Palermo for snart 3 år siden. Den sidder fast i hukommelsen, og efterhånden har vi lært, hvordan den gøres efter.

Du gør cirka sådan her: Knæk den nederste træede ende af aspargesene - det betaler sig ikke at være nærig - det nederste er gangske træet. Tro mig, jeg har prøvet at udnytte det hele af de grønne lækkerier! Damp aspargesene i 2 minutter. Skær dernæst det 'næstnederste' stykke af aspargesene. Læg toppene til side, de skal ovenpå til sidst. Resten skal bruges til en aspargescreme. Ingen tomat på denne pizza! Kog et skalotteløg med lidt hvidvin, lidt vand og tilsæt de afskårne endestykker. Lad væsken koge næsten helt væk. Blend med lidt creme fraiche, salt, peber og citronsaft. Jeg vil tro, at mascarpone også kan gøre det. Cremen skal være som en tyk tomatsovs. Smør ud på bunden af den udrullede pizzadej og læg aspargestoppene ovenpå. Brug en kartoffelskræller og drys med rigelige flager af parmesan. Dryp evt. med lidt olivenolie, før servering. Det er forårspizza, så det synger.



Endelig en mere klassisk pizza: Pizza al salsìccia. Med pølse(-fars). Man kan få denne variation hos den lokale italiener, men jeg har aldrig forsøgt selv. Det blev hæderligt, men indrømmet; trods pepperoncino, rødvin og salvie kunne farsen ikke helt løbe fra sit ophav som øko-medister. Nogle gange er jeg for optimistisk...Nogen derude der kender en italiensk slagter i 8000 Århus C?

Luderpasta!

Pasta alla Puttanesca. Navnet er ikke kønt, men retten skøn. Smagen er salt, tæt, italiensk, klassisk, genial? Tæt på. Hvis du sparer på peperoncinoen, er retten sågar børnevenlig. Tro det eller ej.

Du svitser skalotteløg, peperoncino (chili) og hvidløg i lidt olivenolie. Tilsæt noget tomatpuré og svits med. Hæld et glas vin på og så nogle tomater (fra dåse). Så kommer vi til kernen i retten: Sorte oliven, kapers og ansjoser. Det er samme kombination, som du kommer på en Pizza Napoletana. Ikke underligt for luderpastaen er også fra Napoli. Kog godt sammen, smag til med salt og peber og vend med pasta kogt lige til tanden.