22.4.09

A Walled Garden

Krukkehjørnet

Med risiko for at igen at tage madbloggen et skridt i retning af en haveblog, må jeg berette lidt om, hvordan det står til derude. Taget i betragtning at det, vi kommer i munden, kommer fra jorden på den ene eller anden måde, er det vel ikke helt ved siden af? Jeg kan mærke, at det at dyrke mine egne ting og sager giver en voldsom tilfredsstillelse, så I, kære læsere, må nok affinde jer med, at opskrifter og måltidsberetninger suppleres med lidt 'baggrund' fra haven af og til.

Vi har den dejligste lille baghave omkranset af hvide mure. Gårdhave er ikke helt dækkende, synes jeg, så hellere det engelske udtryk 'a walled garden' - en muromkranset have. Vi har 66 kvadratmeter deromme (så vidt jeg husker), og det siger sig selv, at dyrkning af dette og hint til en familie på fem har karakter af fornøjelse og ikke forsyning. I hvert fald ikke selvforsyning. Men som sagt giver det altså en tilfredsstillelse og en nydelse i madlavningen, som de bedste markedsgrøntsager har svært ved at hamle op med.

Godt en tredjedel af de sparsomme kvadratmeter er belagt med fliser. Her står havebordet, bænken, en kæmpe rød rose der klatrer op til 1. sal (med dække af lavendel) og alle krukkerne selvfølgelig. Resten er græs. Det vil sige rundt om de to højbede og sandkassen vokser lidt græs. 'Plænen' er reelt minimal (hvordan det lykkedes mig at rive tre(!) trillebørfuld mos op af så lidt græs er både en gåde og en helt anden historie...). Desuden er der et ferskentræ, en rose mere, en clematis opad muren bag sandkassen og en eller anden form for hortensia i hjørnet (hvad ved jeg, prydplanter rører bare ikke det samme i mig som nytteplanter!).

Fra etableringen af højbedene for et år siden.

Det fantastiske ved haven er netop muren. Muren hindrer børn i at løbe væk, giver ly og læ og en dejlig lukkethed både mentalt og fra omgivelserne. Ikke mindt giver muren varme. Haven er vendt stik mod syd, og her bliver vitterligt varmt. Om sommeren sydlandsk varmt, og med de hvide vægge og de marrokanske møbler er det nemt at tænke sig væk til varmere himmelstrøg.

Sommerstemning på Sicilien..?

...eller i en baghave i Risskov?

Jeg tør også godt - helt uvidenskabeligt - vove den påstand, at muren over vinteren hjælper til at holde en højere temperatur, end der eller ville have været. Mikroklima siger naboen, som har oet her en del år og har glæde af muren til den ene side. Det er faktisk en god beskrivelse. Ulempen er, at muren også tager noget af solen. Der går længere tid om morgenen, inden solen er fuld i den sydvendte have - og aftensolen forsvinder hurtigere fra vores have end fra naboernes. Sådan er det, man kan ikke få det hele.

Muren er godt for meget, men sne kan den ikke holde ude....

Snebillederne er kun en måned gamle!

Men det var det med varmen, jeg ville skrive lidt om. Eller rettere: Resultatet af varmen. Efter at have oplevet to forår her, kan jeg konstatere, at vores have er lun og tidlig. Persillen overvintrede uden problemer. Det gjorde rosmarinen også. Og hvidløgene i højbedet. Og de flerårige urter som estragon og mynte vælter frem allerede nu. Det gør jordbærrene også. Ferskentræet er sprunget ud og blomstrer nu flot lyserødt.

I'm a survivor!

En ferskengren i flor. I baggrunden ses det, indlægget handler om: Muren!

Persillen inden den kom helt til hægterne.

Intet har været dækket til eller skænket de vilde tanker. Det kom ligesom bare ud af ingenting. Hjulpet godt på vej af ualmindeligt godt aprilvejr. De blåbær, vi satte bag muren i vinters blomstrer også nu, og solbær og ribs ser ud til at få et bedre år end sidste år, hvor de lige var flyttet hertil. 1. april tittede to aspargestoppe op, nu er tønden godt fuld. Desværre må der først høstes tredje år efter etablering, så vi venter tålmodigt endnu. Og sådan kan jeg pege på ting efter ting, som bare vælter op. Vi har ikke engang 1. maj.

For tre uger siden, så det sådan her ud...

Og for en uge siden sådan her. I dag er der endnu flere. Alt godt kommer til dem, der venter...

Blueberries behind the walled garden...

Bagerst spansk kørvel i hastig fremmarch. Forrest purløg og en kinesisk purløg på vej op (også bag muren).

Vi har derfor allerede i sidste uge sået højbedene til og sat frø til forspiring. Her til aften har jeg set de første kimblade til radiser, som er brudt gennem jorden. Kort sagt, der er gang i den! Jeg er ved at udtænke en ramme med klart plastdækken - en flytbar mistbænk - som kan lægges direkte på højbeddet over udvalgte afgrøder. Så skal vi se, hvor tidligt vi kan få gang i tingene næste år. Når vi ikke har så meget at gøre med, er det jo med at forlænge sæsonen mest muligt.

Små pinde afmærker nu rækkerne i højbedene.

Godt haveår til alle der dyrker!

Etiketter: , , , ,

17.4.09

En forklaring og lidt om hvordan vi får madlavningen til at hænge sammen


Jeg skylder et svar, tror jeg. Hvorfor nu denne radiotavshed på bloggen? De af mine læsere, som også omgås med mig privat, kender svaret, men det gør alle I andre jo ikke. Så her er svaret på, hvorfor det (igen) ikke er blevet til så mange indlæg som i de gode, gamle dage.

Svaret er lykkelige omstændigheder. Meget lykkelige omstændigheder. Dobbelt lykkelige omstændigheder kunne man såmænd også kalde det. Vi er blevet forældre igen - denne gang til tvillinger. Det siger sig selv, at med tre småbørn, heraf to spædbørn i huset, så ved tiden nok, hvad den skal bruges til. Men der skal ingen klynk lyde herfra. Ungerne er fantastiske. Og hele familien spiser godt, store som små. Jeg skal prøve at forklare, hvordan det kan lade sig gøre.

Planlægning I. I tiden op til ankomsten af de nye familiemedlemmer, blev kummefryseren i den grad fyldt op. Jeg nævner i flæng: 15 liter kødsovs i den nye suppegryde (opskrift her), 6 liter 'indian beef curry' i den gamle suppegryde, og så lavede jeg helt konsekvent for meget af alle fryseegnede retter: supper, braiserede ting og sager, coq au vin, osso buco, lasagne, chili con carne og meget mere. Det er bare at tage ud, tø op og varme igennem, så er der den bedste tænkelige fast food på bordet. Jeg tror, jeg må lave en 'ode til kummefryseren' i et kommende indlæg.

(Sådan ser 15 liter simrende kødsovs ud)

Planlægning II. Det er i timerne fra 17-19, at det brænder på i de fleste børnefamilier. Også hos os. De små kan være urolige, de store trætte, og de voksne temmelig sultne. En mulighed er at lave meget af maden klar på forhånd. Små børn sover en del, og det giver et eller flere tidslommer, hvor der kan arbejdes. Tærter har jeg fået et rigtig godt forhold til. De smager lige godt om de er varme, lune eller kolde. De kan altså snildt laves kortere eller længere tid i forvejen, så der reelt blot skal laves et grønt tilbehør. Du kan også snitte og gøre klar, så retten kun lige skal samles i ulvetimen. Jeg har fx et par gange lavet fisk bagt på forskellige grøntsager, som alle var klargjort tidligere. Det skulle sådan set bare i ovnen. (Opkrifter følger).



Planlægning III. Ingen panik ved køledisken. Ingen febrilsk roden i kogebøger i sidste øjeblik. Tænk dig om og vælg retter med omhu. God mad behøver ikke at tage lang tid. Jeg har et grundrepertoire af hurtige retter. Det er fx pastaretter som Carbonara, Puttanesca eller Amatriciana. Det kan også være en bøf med et enkelt tilbehør, fx salat og godt brød. Eller en fyldig salat som nicoise, en salat med korn i (hvedekerner, byg, rug, bulgur, couscous osv.) eller med ris som denne.

Tag børnene med i køkkenet. For det første er det hyggeligt. For det andet er det vigtigt, at børn lærer, hvordan man laver mad. Rigtig mad. Jeg sætter den store på køkkenbordet, og så kan hun ellers hjælpe til og kigge med. Hun vil gerne og siger selv "ned, ba-ar (far)", når hun ikke kan rumme mere. Jeg bryster mig pavestolt af en to-årig datter, som er med til at røre dej, forme og bage boller til fødselsdag i vuggestuen, som kan ryste en gedigen vinaigre til salaten (kun os' mig ryste!), som rører med i gryder og skåle, som altid får en teske i hånden, når der skal smages til (smager dajli'/ikke li'....), og som kender forskel på langt flere grøntsager, end hun vil være med til at spise...


Sig ja tak til hjælp! Respekt for at ville selv. At holde ambitionerne høje. At ville være en god vært. Men superman og -woman findes ikke. Så sig nu bare ja tak, når folk spørger, om de må hjælpe med noget. Vi har haft både familie og venner til at komme og lave mad sammen med og til os. Det har været en fornøjelse. Tak! Og kom snart igen. :-)

Etiketter: