22.12.09

Året der gik: Det I blev snydt for...

Så skriver vi december. Faktisk er julen over os.

Hvordan springer blogmesteren nogenlunde elegant fra rabarberne, som har prydet bloggen i et halvt år, til julesneen? Han viser selvfølgelig billeder af noget af det, som ikke blev til indlevende indlæg med ord og opskrifter.

Let sommermad i juni bestående af: Toscansk brødsalat (Panzanella)...

billeder237

... og asparges viklet med skinke - næste år bliver det egen høst (aspargesene altså...)

billeder238

Jordbær-rabarbermarmelade med citron og vanille. Det var 10 bakker jordbær + rabarber fra alle naboernes haver + en masse sukker + citron(-saft og -skal) + vanillestænger. Det blev til 6,5 liter = en hulens masse glas :-)

IMG_0599.JPG

Solbær i juli. Plukket af flittig barnehånd.

IMG_0614.JPG

Blåbær i august. Gryende græskar og jordbær, der har toppet i baggrunden.

IMG_1438.JPG

En køkkenhave der stortrivedes. Her en af de store drueagurker, som jeg ikke kan nænne at sylte. Jeg skræller dem og serverer dem friske. Agurkesmagen er suveræn og dybt intens.

IMG_1454.JPG

Hestebønner. Dem skal vi have flere af næste år. Gode i risotto og efter denne opskrift.

IMG_1461.JPG

Grønkål. Lidt plaget af kålorm, som det skarpe øje kan se, men alligevel en hel del tilbage til vinteren. Jeg bruger den primært frisk i salat med æble og nødder.

IMG_1462.JPG

Fennikel. Nogle blev til tykke, fede knolde , andre i stedet ranglede og meget høje kæmpeplanter al la skærmdild. Skal helt sikkert forsøges gentaget, vi elsker fennikel. Sommerens hit var fint-fint-fint-snittede (mandolinjern!) fennikel vendt med citron, olivenolie, salt og peber. Mums.

IMG_1465.JPG

Et ikke-særligt espallieret ferskentræ. Det bar dog frugt for første gang, og et varmt forår holdt (det meste af bladkrøllesygen væk). Så nu har jeg skåret det kraftigt ned, og giver træet et år mere.

IMG_1473.JPG

Her ses nyhøstede ferskener i august. De har en meget delikat smag med let syrlighed i det hvide, bløde kød.

IMG_1651.JPG

Herunder havens favoritplads når eftermiddagssolen (+ kaffen/drinken/isen) skal nydes.

IMG_1474.JPG

Tomater. Flere forskellige slags i år. Bl.a. gul pæretomat (ikke vist) og black cherry (nederste billede) som vi fik af naboen i tillæg til de almindelige cherrytomater (øverste billede så vidt jeg husker).

IMG_1744.JPG

IMG_1746.JPG

Høst af blå kartofler i blå trehjulet cykel. Jeg havde sat dem i en gammel spand + enkelte steder bag muren. Er fristet til at bygge et decideret kartoffeltårn på et tidspunkt, for at se, hvor mange kartofler, der kan komme ud af spande-/tønde-/tårnmetoden.

IMG_1799.JPG

De sidste, store rødbeder blev taget op i september måned.

IMG_1734.JPG

En genial afgrøde, rødbede. De små blade spises som salat. De små rødbeder nydes tidligt på sommeren. Det tynder rækkerne ud. Endelig kan de store rødbeder bages, koges, syltes osv. Salat med letkogte rødbeder er altid lækkert. Her vendt med vinaigrette og drysset med cashewnødder og solbær. Også lækkert med smuldret feta på toppen.

IMG_0623.JPG

Først langt henne i oktober sluttede havesæsonen. Tomaterne nød vi godt af længe, og de sidste grønne blev som altid plukket og syltet. De gule på billedet herunder er de omtalte 'gule pæretomater'.

IMG_2020

Blandet grønt til en sidste omgang salat i oktober (Rucola, fennikeltop, dild og hovedsalat).

IMG_2025

Og her så sæsonens sidste salat.

IMG_2034

Præcis ved indgangen til december måned kom frosten. Her grønkål i frostklæde.

IMG_2746

Og siden snevejret skal jeg lige love for. Den hvide 'standerlampe' bagerst er en af tre resterende grønkålsstokke. Bemærk også de to tynde ét-års pæretræer langs den sydvestvendte mur (det ene træ noget højere end det andet). De skal espallieres og forhåbentlig give lækker frugt om et par år.

IMG_3063

En ikke helt så lun bænk. Med dagens snefald er armlæn og sæde nu ud i ét i en dyne af hvidt pudder. Timianen i kassen, som er helt begravet under sneen, har det fint!

IMG_3049

Og til sidst en tilsneet rose.

IMG_3106

Sådan gik dagene, ugerne, månederne. Vækst i haven og vækst i huset. De små børn blev større. Den store blev endnu større. De små kan nu spise det samme som os andre og ikke mindst sammen med os andre. Det er en fornøjelse.

Anden del af min barselsorlov synger på sidste vers. På den anden side af nytåret venter dagligdagen i børnefamilien. Jeg glæder mig. Hver dag et nyt måltid. Vi ses!

Etiketter: , , ,

4 Comments:

Blogger kimmm said...

Ja, det rabarberbillede var ved at være lidt trivielt....:-)

Fint med alt det havefriske, så skal der ikke så meget mere til.

God juletid...spændende hvad det nye år bringer af madlyster og måltider

23/12/09 01:09  
Anonymous Maja said...

Godt nytår til jer allesammen! Og tak for at du viser alle de dejlige billeder frem på bloggen.
Vi er glade for at høre, at bladkrøllesygen næsten er væk:-)

4/1/10 20:44  
Anonymous Lars said...

Jeg savler helt over de lækre billeder.. og kommer så i tanke om hvor meget jeg savner min have, og kunne gå ud og høste ting i drivhuset, eller i bedet eller på buske eller træer..
ligenu har vi bare fladt jord..

13/1/10 00:10  
Anonymous Karin said...

Dejligt med liv her på bloggen igen :-)

19/1/10 07:40  

Send en kommentar

<< Home