3.9.08

Anmeldelse: Svineriet


Endnu en fødselsdagsmiddag. Denne gang hensat til Svineriet, hvor menuen stod på: 'Hele svineriet', såmænd. Stedets skiftende smagemenu med tilhørende vine til en tusse per styk.

Svineriet har hjemme i en baggård i Mejlgade i det indre Århus. Stedet syner bestemt ikke af meget ude fra, men tag ikke fejl. Inde venter flotte, rustikke lokaler, god mad, vin og betjening. Vi havde en dejlig aften!

Straks efter at have fået et godt bord i hjørnet, ankom en tallerken med snacks, som var maltede rischips, saltede nødder samt dip i form af ricotta med krydderurter. Meget lækkert! Med udsigten til en længere række vine takkede vi pænt nej til bobler.


Herefter ankom brødet med god olivenolie (som var tilstede under hele måltidet) og en appetizer i form af en halv gambas (stor spansk reje) med syltet løg og portulak. Fin og enkel start på måltidet.


Første ret var terrine af blæksprutte serveret med majs og peber samt pastinakchips og majsis. Tallerkenen var herudover dryppet med chilisalsa. Blæksprutten var vældig lækker og nænsomt tilberedt med flot bid uden at være gummiagtig. Majsisen var dejlig med en delikat sødme og pastinakchipsene også lækre. Majs og peberfrugt-anretningen var dog temmelig ordinær i det selskab, men jeg har fuld forståelse for høsttemaet. En anderledes og lækker forret, der fint slog sensommertemaet an. Vinen til var en boblende mellemrød corvina (lad os bare sige en variant over lyserød 'pagne). En helt ukendt vin for mig og skal jeg være helt ærlig godt det samme, bobler er dejlige, men der var noget tør voldsomhed over disse, som jeg ikke var ubetinget begejstret for.


Anden ret var benævnt mellemret og var uden tvivl aftenens største hit. Pandestegte kammuslinger, falsk risotto af blomkål serveret i æblesky og smeltet smør. Kammuslingerne var saftige og perfekte, som de skal være. Den falske risotto et lille mesterværk, hvor 'risene' var udgjort af blomkålens buketter i små stykker og cremen om 'risene' var den blendede stok. Genialt og fantastisk smagfuldt. Kombinationen af brændt, syrlig æblesky og et lille smørhav var overraskende lækker og fik retten til at gå op i en højere enhed. Bravo. En meget dejlig ret, der blev serveret med en sprød pinot grigio, så vidt jeg husker rækken af vine.


Tredje ret var også en mellemret: Friteret kanin, havtaske med mælkeskum(?), tørret/bagt fennikel og kantareller + kantarelsauce (kaldet bernaise). Kombinationen af kanin, fennikel og kantareller var virkelig god, men fisken faldt ved siden af på denne tallerken og kunne ikke matche de andre, betydeligt kraftigere indslag. Mælkeskummet ovenpå fisken forstod jeg slet ikke. Vinen var en lettere rødvin, som var fornuftig dens ambivalente opgave taget i betragtning. Også her må jeg dog indrømme, at jeg ikke husker hverken drue eller oprindelse nærmere (men Italien var vi da i!).


Allerede nu var maven godt fuld, men nu var det så tid til fjerde ret: Hovedretten. Det var variation over kalv og rodfrugter. Stegte kalvebrisler, braiseret kalvekølle og en mere ordinær (men saftig og lækker) kalvefilet. Gulerødder i forskellige udgaver, rødbedeglace og selleripuré. Og salturt, løvstikke og trøfler såmænd. Som det fremgår, var der meget på tallerken. Også for meget. Tallerkenen strittede i alt for mange retninger og manglede fokus. Det hele var yderst lækkert (ok, brisler er paneret kødbudding for mig, men altså...), men der var for meget forskelligt og for mange kraftige ting i spil. Rodfrugte- og kalvetemaet havde stået stærkere, hvis der kun havde været halvt så meget variation på tallerkenen. Rødvinen var - igen såvidt jeg husker - en toscansk nebbiolo-sag(?). Kraftig og lækker og det var påkrævet med så kraftig en hovedret.


Desserten var rødgrød med fløde, men i en opdateret udgave. Fløden var en panna-cotta-lignende sag, grøden delikat kogte stikkelsbær, blommer og hindbær. Hertil sprødt i form af müslibarer og en fræk og frisk basilikumis. Også en godt tænkt og velsmagende tallerken. Rød dessertvin i glasset (ja, jeg skulle have skrevet vinene ned, beklager!) og god espresso til.


1.000 kroner er mange penge for en menu, bestemt, men jeg synes også, at Svineriet giver meget og meget godt for pengene. Mad efter sæsonen, vilje til at prøve nyt, med på den nordiske bølge (hvem sagde salturt eller rødgrød med fløde for den sags skyld!) og glimrende italienske vine - at de ikke alle står super skarpt i hukommelsen skyldes nok blogmesterens tvivlsomme trang til 'kapow' og frugtbomber med pondus. Ikke alle kombinationer var lige i øjet, synes jeg, men jeg har stor respekt for kokkens lyst til at prøve nye veje. Og fx kammuslingerne med 'risottoen', æbleskyen og smørret var lige i skabet! Jeg vil til enhver tid anbefale en god middag på Svineriet.

P.S. Kan det virkelig passe, at vi ikke så skyggen af gris i så lang og alsidig en menu :-)

Etiketter: , , ,

4 Comments:

Anonymous Rasmine said...

Man får jo ligefrem lyst til at tage til Århus og kigge på Mejlgade igen. For nogle år siden kom jeg i Mejlgade en gang om måneden for at følge et kursus. Spændende gade, men det var åbenbart før Svineriets tid.

Jeg fandt bloggen, fordi jeg søgte på jordskoksuppe på Google - tak for opskriften!

28/9/08 10:51  
Anonymous Anonym said...

Tak for din fine anmeldelse. Jeg har længe haft lyst til at spise der, - det lyder som det er alle penge værd.
Tak også for jordskoksuppe opskriften.
Har i øvrigt en Hokkaido Suppe på min blog www.opskrifter.wordpress.com, hvis du skulle have lyst til at kigge forbi.
Venlige hilsener Angela

16/10/08 17:34  
Anonymous Anonym said...

svineriet fordi lokalet var bombet da de overtog stedet (lidt ligesom ruinen er mindre og mindre ruin) ;-)

22/10/08 20:21  
Blogger Anders said...

Tak for kommentarerne. Stedet kan absolut anbefales.

Og tak fordi I kiggede forbi, selvom I (måske) ledte efter noget helt andet. Det er altid sjovt at vide, hvad der bragte folk forbi.

-> Angela: Siden ser spændende ud - jeg vil bestemt kigge forbi!

-> Ruinmesteren: Tak! Så fik vi Svineri-navnets oprindelse på plads. Stedet dyrker dog også den oplagte 'grise'-betydning fx med grisefigurer i vindueskarmen (i hvert fald i det hjørne, hvor vi sad).

29/10/08 20:12  

Send en kommentar

<< Home