24.4.08

Galskab uden ende: Perlespeltrisotto


Må snart skifte navn til risottoblog.dk. Eller noget.

Kan ikke huske hvor jeg så det først, men nogen derude havde altså fået den lyse idé at bytte risottorisene (Arborio, carnaroli, og en tredje italiensk klingende sort, hvis navn jeg har glemt. Undertiden bare gode grødris (prøv det)) ud med perlespelt. Som vel i grunden blot er finpudsede hvedekorn...Hvem sagde "nyt nordisk køkken"? (Er spelt i øvrigt ikke ved at være så over-udbredt, at der må ny rucola på tallerkenen?)

Skulle prøves, og det blev det, og som Camilla Plum skriver et sted: "Det blev allerhelvedes godt!"

Perlespelten bevarer mere struktur end risene, så herligheden bliver mindre flydende. Denne version blev lavet med østershatte, bacon, timian og (lidet nordisk) rødvin. Men det var gudespise. Rødvin i glasset og en tomatsalat på siden.

Jeg må fastslå, at denne blog endnu ikke har set sin sidste risotto :-)

Etiketter: , , , , ,

1 Comments:

Anonymous Malene H. said...

I det tilfælde du skulle oprette en risottoblog, vil jeg hoppe og ned af glæde! Jeg selv har stiftet bekendtskab med retten gennem opskriften med krebsehaler, asparges og ærter, men var nu ikke overbevist. Af gud ved hvilken årsag, begyndte jeg dog at eksperimentere hvilket har ført til en risotto med rød peber, løg, hvidløg, forårsløg, masser af hvidvin og i-kogte kyllingeinderfilet - Dét er gudespise!
Jeg er dog kørt lidt fast heri og mangler en version der passer til rødt oksekød, så mange tak for endnu mere inspiration og flere varianter at dette skønne måltid.

4/8/09 19:04  

Send en kommentar

<< Home