10.6.08

Tingene på toppen


Som det vil være de fleste læsere bekendt, har vi været beriget med det dejligste sommervejr de seneste uger. Nu skyder alt op af jorden i høj fart. Dagens fremskridt kan ses, når vi vander bedene om aftenen. Dagene tælles, til der skal høstes. Det er det ultimative inden for 'jord-til-bord' at hive sine egne grøntsager op og indtage dem et par øjeblikke senere.


Løg, hvidløg, rødbeder, salat, radiser, dild og meget andet fra højbedene. Gulerødder, Græskar, squash, agurk og bønner kommer senere. Krydderurter og jordbær fra krukkerne og senere tomater fra kapilærkassen. Og om et par år også asparges fra tønden (se billedet). Det er herligt, er det. Vi med små haver (og store maver!) supplerer med indkøb af sæsonens fremmeste grøntsager - tingene på toppen. Dogmekassen er et godt bud.

Herunder skud af det, vi selv frembringer i have og på terrasse.






Disse pudsede og passede og plejede gevækster skal serveres så simpelt, som muligt, så deres udsøgte smag træder bedst frem.
  • Salat skylles grundigt, slynges og vendes med lidt olie, eddike, salt og peber.
  • Radiser dyppes i fint salt og spises med det samme. Eller giver et tvist til salaten ovenfor.
  • Jordbær serveres med mælk og sukker. Eller balsamico, sukker og mynte.
  • Alskens grøntsager skrubbes/skylles og dampes let - gulerødder, kartofler, asparges... En smørklat og måske en hakket krydderurt.
Nyd det!



Etiketter: , ,

2 Comments:

Blogger Cerebrum said...

Hej Anders!
Nu har jeg smugkigget på din dejlige blog i et stykke tid snart, og den første kommentar er altid svær - og så når den kommer, er den helt urelevant for ligepræcis denneher post (selvom det skal være sagt at jeg er grøn af misundelse over din have!) Jeg prøvede at finde en mail-adresse til dig på siden så jeg kunne rette direkte henvendelse, men det lykkedes ikke, så here goes: vi er et par bloggere der på søndag er blevet udfordret i en fodboldkamp mod crew'et fra nogle af de københavnske gourmetrestauranter, og vi tænkte om du kunne tænke dig at være med? Drop mig en mail på zarahjordahn@gmail.com hvis du synes det kunne være sjovt at deltage!
Zarah

17/6/08 17:51  
Blogger Anders said...

Tak for din kommentar!

Det er et overordentligt flatterende fodboldtilbud. Hvem frygter ikke madbloggerne? :-)

Det bliver dog svært for mig at honorere det fine tilbud. Jeg er ikke lige i København, og så er der altså lidt langt fra Århus for en fodboldkamp!

Mvh.

Anders

P.S. Får vi kampreferat på din blog...?

17/6/08 22:01  

Send en kommentar

<< Home