Vi får skam stadig god mad...

...det er bare beretningerne her på siden, der er blevet lidt sjældnere.

Stuen har lignet en blomsterbutik, gæsterne er kommet og gået og intet har helt været, som det var. Men mad får vi skam hver dag, rigtig god mad endda.

Kusinen og mosteren fra Valby var på besøg. Sidstnævnte diskede op med en dejlig rissalat med asparges, rejer, agurk, citronfileter og valnødder. Jeg havde aldrig fundet på det selv, men jeg kunne godt finde på at gøre det efter.


Fasteren fra Nørrebro var også forbi. Hun lavede salater til den store guldmedalje: En med kartoffel, avocado, sorte oliven og spæde salatblade. Og en med pære, parmesan, valnød og blandet grønt. Begge dele er frit efter hukommelsen, men friskt og lækkert var det.


Jeg grillede dertil en skøn flanksteak. En udskæring som er ret god, hvis den grilles i kort tid (3-4 minutter) ved høj varme på hver side, trækker under sølvpapir og skæres ud på tværs af de tydelige muskelfibre. Det skal være rødt! Drys med groft salt og peber. Inden den røg på grillen var den marineret i finthakket rosmarin og timian, et smadret hvidløg samt lidt olivenolie. Det var rødt, saftigt og kraftigt. Der var en oversøisk pinot noir i glasset. Den var såmænd god, men jeg burde have valgt en langt kraftigere vin.



'A curious aside' for bøffolket: Flanksteak er beslægtet med den franske boeuf onglet (Engelsk: Hanger Steak). Et stensikkert valg på det engelske kæde-brasserie Chez Gérard. Naturligvis med pommes frites og ægte, fed sauce béarnaise.

Når gæsterne er gået, de skårne blomster har knækket halsen og barslen er ophørt, så er det godt at kunne åbne fryseren og servere gemte lækkerier på rekordtid. Og når hverdagsvirkeligheden trænger sig på og tiden er knap, så er det også en fordel at kunne sine klassikere. Som jeg har skrevet før, så er klassikeren over dem alle her i huset risotto.

Derfor har vi hele to gange fået risotto med asparges, ærter, krebsehaler (kan varieres med rejer og hummerhaler, men for Guds skyld ikke tigerrejer...Hvis du ikke allerede har droppet dem, så læs her, hvorfor du bør overveje det), dild og mynte. Det er klart Oliver-inspireret og temmelig godt, hvis jeg nu skal sige det selv. Kold hvidvin til.