30.11.06

Fisk i fad med skorzonerrødder


Lynhurtigt og lækkert.

Riv et par gulerødder og hak nogle porrer fint. Kom i et ildfast fad, vend godt rundt og hæld lidt fløde ved. Salt og peber. Ind i ovnen ved 200 grader.

Imens skræller du nogle skorzonerrødder og skærer i mindre stave. Kog 5-10 minutter i lidt mælk. Pas på, det brænder nemt på!

Så tager du en eller anden form for lys fisk i fileter. Det kan være torsk, sej, rødspætte, kuller, hvad som helst. Jeg brugte rødspættefileter. Fisken lægger du oven på gulerødderne og porrerne, der bobler derudaf med fløden i ovnen. Lidt salt, peber og citron oven på fisken. Fisken skal have 5-10 minutter afhængigt af tykkelse.

Imens fisk og grøntsager bager i ovnen, dræner du skorzonerrødderne og luner lidt olivenolie på panden. Steg rødderne gyldne og møre heri. Det tager vel 4-5 minutter ved jævn varme. De skal have lidt citronsaft, salt, peber og masser af friskhakket bredbladet persille til sidst.

Det er såmænd det hele. Du kan selvfølgelig koge små kartofler i stedet for skorzonerrødderne, men prøv dem lige. Det er en overset grøntsag med en virkelig fin smag.

Shepherd's Pie og Inspector Morse


Også kendt som 'cottage pie' (hyrdepie). 'Comfort food' ville englænderne sige. Søndagsmad siger vi vel herhjemme. Det var søndag, og der var Inspector Morse på programmet, så maden skulle naturligvis passe.

Du laver en kraftig, mørk kødsovs af hakket oksekød, løg, lidt gulerod, lidt tomatpure, lidt vin, lidt oksefond og vigtigt: engelsk sovs. Salt og peber - eventuelt et skvat soya. Det skal koge rigtig godt sammen og være tykt og mørkt, og ikke alt for 'tomatsovset'. Det er den ene halvdel af retten.

Anden halvdel er kartoffelmos. Kog kartofler ud (uden salt). Vi kom et par pastinakker med også. Mosen skal være så luftig, som du overhovedet kan få den, så der skal mælk og elpisker til. Et par smørklatter og salt og peber og muskatnød, så er den hjemme.

Så samles retten ved at lægge tomatsovs i bunden af et fad/bradepande og kartoffelmos ovenpå. For at hindre at det blandes alt for meget, er det en fordel at lade sovsen køle lidt af i fadet. Det hjælper også at lave mosen ekstra luftig. Mosen ridser du tilsidst med en gaffel. Så får du større overflade, og det hjælper til at få en sprød overflade. Ind i ovnen ved 200 grader i en halv time - tre kvarter. Der skal naturligvis øl til.

Lewis: "We should have arrested Donald Martin straightaway."
Morse: "Why?"
Lewis: "Morse's Law. You said there's a 50:50 chance that whoever finds the body did the deed."
Morse: "That isn't Morse's Law. Morse's Law is "There's always time for one more pint"."

(Flere fede citater at finde her)

28.11.06

Italiensk aften


Lørdag bød på italiensk aften. Og jeg var fritaget for madlavning. Aftenen lå i trygge hænder hos min hustru og en god ven. Der blev kun taget billeder af første ret (ovenfor), men I skal ikke snydes for mine ord om resten. For det var et helaftensarrangement - i bedste italienske stil.

Der blev lagt ud med hvidvinsdampede blåmuslinger. De var store og lækre, og der var godt brød til at suge 'suppen' i sig. Der var fransk hvidvin i glasset (jeg husker desværre hverken drue eller region).

Så blev der fulgt op med lasagne med tomat, spinat og ricotta. Fyldig og cremet. Virkelig lækker.

Dernæst skulle vi til mesterværket: grydestegt kanin med hvidløg, rosmarin, timian og citron. En ujævn varmefordeling i ovn/gryde drillede dog lidt, så nogle stykker var røde, da dyret kom på bordet. Det skal de selvsagt ikke være. Så vi måtte vente lidt længere. Det gjorde nu ikke noget; der var god Barbaresco i glasset nu. Da kaninerne kom ud igen, var nogle stykker dog tørre (det gjaldt fx mit første stykke, som var mørbrad), mens andre - benstykkerne - var dejlige. Kanin har en herlig smag og bør laves noget oftere. Der var bagte courgetter og aubergine til.

Vi sluttede med en tung, tung, tung chokoladekage. Det er en Claus Meyer-opskrift, har jeg fået oplyst. Med delikate syltede italienske kirsebær i bunden. Resten var vist ren smør og mørk chokolade. En vild kage! Der var naturligvis espresso og grappa til.

Aftenen rundede vi af med at se Benigni-filmen "Den lille djævel". Fin film. Fantastisk aften.

26.11.06

Risotto alla milanese

Kører stort set som grundopskriften. Men med et par vigtige variationer. Det milanesiske består i safran. Det giver en fantastisk gul farve. Og så er jeg fræk nok til selv at variere yderligere. Jeg tilsætter tit en smule finthakket gulerod. Det giver flotte små orange tern i alt det gule og også lidt mere fylde. Og så vendte vi lidt hakket persille i til sidst, men det var nu mest fordi, at vi lige havde det liggende.

Vi spiste hvidvinsdampede rødspættefileter til. Du laver en 'dampe/koge-lage' af lidt fiskefond med hvidvin og lidt hvidløg, laurbær, timian, citron, chili og hvad du nu ellers lige kan finde på. De skal have 3-4 minutter under låg.

Lav et lille risottotårn (husk at lade den trække til sidst, ellers vil dit tårn flyde ud) og læg fisken på toppen. Garner med lidt hakket bredbladet persille. Et glas hvidvin til.

Etiketter: , , ,

Græsk musaka


Jeg har lovet, at opskriften ville følge. Her er så mit bud.

Start med at lave en god, kraftig kødsovs. Hakket oksekød (hakket lammekød er også et hit), løg, hvidløg, en smule chili, persille, timian, tomat og en masse rødvin. Det skal smages til med sukker, salt og peber. En af gæsterne mente, at kanel også gør sig godt i en sådan sovs. Jeg tager udfordringen op og prøver næste gang.

Mens sovsen står og koger ind (uden låg), gør du alt det andet klar. Du skal have nogle kartofler kogt og skivet. Du skal også have lavet en bechamelsovs eller en hvid opbagt sovs, om du vil. Smør smeltes, mel i og så bager du op med mælk igen og igen, indtil konsistensen er tyk og cremet. Husk at piske godt undervejs og hold styr på varmen. Det må hverken klumpe eller brænde på. Eventuelt lidt revet ost i til sidst (fx parmesan). Smag til med salt, peber og muskatnød.

Og så skal der jo aubergine til. Det er faktisk det væsentligste i den her ret. Skær i skiver (på langs eller tværs, du bestemmer) og varm din grillpande op. Så griller du auberginerne og får på den måde dels en lækker grillsmag ind i retten, dels noget væske ud af auberginerne. Man kan også lave tricket med at salte dem forinden og skylle af. Det trækker også væden ud.

Så skal det hele bare samles. Smør et ildfast fad eller en bradepande med lidt olivenolie. Kartofler i bunden, så kødsovs, så aubergine, så kødsovs igen, så et lag aubergine mere og så en gang kødsovs mere. Du slutter med bechamelsovsen på toppen og et tyndt lag rasp. Bages i ovnen ved 200 grader i ca. tre kvarter. Server med grøn salat, brød og rødvin.

21.11.06

Suppetid

Det er suppernes højtid, hvis nogen skulle have undgået at bemærke det. Også i det lille køkken på tredje. I går stod den på asiatisk suppe med pak choi og laks. I dag porre-kikærtesuppe. Førstnævnte er under inspiration af Jamie Oliver, sidstnævnte følger opskriften fra hans første kogebog "The Naked Chef" slavisk. Så her er et par gode og hurtige suppe-opskrifter og en lille hyldest til Jamie Oliver.

Jeg kan huske, jeg havde haft kogebogen længe, førend jeg i tv så ham lave porre-kikærtesuppen. Det var i serien "Oliver's Twist", og jeg undrede mig over, hvordan jeg kunne have overset den? Det måtte prøves. Siden har den været en hyppig gæst i gryden.

En tur rundt på google til aften fortalte mig, at den serie også har været vist i canadisk tv. Og ikke mindst at man der stadig har opskriften liggende. Som altid vil jeg dog opfordre til at købe kogebogen. "The Naked Chef" er som sagt Jamie's første og muligvis også bedste kogebog. Den er stoppet med gode opskrifter, og han lave mad præcis, som jeg godt kan lide det. Velsmagende, rustikt og ikke-prætentiøst. Det er nede på jorden, og det er virkelig godt.


Og så den asiatiske suppe fra i går. Den læner sig dels op af Jamie's "Fragrant Thai Broth", som forefindes i "The Return of the Naked Chef" (p. 92-93), dels en suppe jeg fik på en moderne japansk restaurant i London for efterhånden en del år siden. Suppen tager 10 minutter at lave, og det foregår sådan her:

Sæt elkedlen over. Riv skrællen af 1-2 lime og pres saften ud i en gryde. Kom skrællen ved. Find din store morter frem (ja, præcis sådan en, som Jamie har!). Kom en god klump skrællet ingefær i morteren, et par fed hvidløg, noget thaibasilikum, 1-2 chilier (afhængigt af styrke) og en håndfuld limeblade. Knus det, men lav det ikke fuldstændig moset. Det handler om at få smagen ud, ikke om at lave en grødet suppe. Det kommer du så over i gryden, fyrer op for blusset og tilsætter vandet fra elkedlen, der nu koger. Så tilsætter du en (lille) fintsnittet porre eller et par forårsløg, lidt rørsukker, noget hønsefond (hvis jeg ikke har i fryseren, bruger jeg noget flydende), thailandsk fiskesovs og en smule soya. Det sidste giver ikke bare smag, men også en flot gylden farve.

Mellemtiden siger ca. 5 minutter. Når det koger, kommer du laks i store klodser (køb et par fileter, fjern skindet og skær tilsidst i stykker) og et par håndfulde pak choi i gryden. Det er flottest med små hele kålhoveder, men kvarte kan fint gøre det. Det skal have de sidste 5 minutter. Det skal ikke bulderkoge, så laksen går i stykker, og det skal som sædvanligt absolut ikke have for længe: Laksen skal bare lige pochere, og kålen stadig have masser af bid. Smag til med limesaft, fiskesovs og eventuelt soya. Smagen er frisk, river lidt og varmer genialt på en kold dag.

20.11.06

På baltisk lynvisit

Det har været et brag af en hektisk weekend. Tre dage til at se og opleve Vilnius. I flyveren derover læste jeg en artikel om Baltikums drikkekultur. Artiklen forsøgte at aflive myten om drikfældige baltere. Det ved jeg ikke helt om lykkedes. Vi bidrog nok heller ikke til at nedbringe forbruget, men når man kun har tre dage i godt selskab af drengene fra universitetet, så bliver sådan en weekend nødvendigvis noget intensiv.

Nå, det jeg egentlig ville frem til, var en bihistorie i samme artikel, som gik på at en eller anden ekspert udtalte, at områdets drikkevarer historisk set primært er under indflydelse af to ting: Det tyske og det russiske. Tyskerne har influeret med øllet, russerne med vodkaen. Det er sådan set meget godt set, og det samspil dækker også områdets madkultur meget godt. Det er pølser, flæsk, vildt, kartofler, kål, kommen, mørkt rugbrød, syltede ting og sager og den slags, der står på menuen på de traditionelle spisesteder. Hertil kommer selvsagt en voldsom åbning mod alt det vestlige efter murens fald. Det betyder, at der i dag også er alt fra pizza-, pasta- og burger-steder til fransk-inspirerede gourmetrestauranter at finde.

'In order of consumption' bød weekenden blandt andet på hjorteragout, grillkylling, pizza og en tre retters fransk-italiensk-litauisk middag. Undervejs blev bl.a. drukket godt litauisk øl og vodka og nyankommet beaujolais nouveau 2006. Der er umiddelbart klart mere blærerøv end smag over konceptet 'Le Beaujolais nouveau est arrivé', men meget kan selvfølgelig falde tilbage på den enkelte vin. Etiketten var flot om ikke andet.


Middagen lørdag aften blev ledsaget af en række italienske vine, hvoraf ingen dog var videre mindeværdige. Forretten var fasanpaté med center af foie gras. Det var garneret med forskelligt 'surt' pate-tilbehør: syltet artiskok, kapers, agurk, løg, rødbede og peberrod, hvidløg og blev serveret med ristet rugbrød (med kommen naturligvis) og smør. Det var lækkert. Jeg kunne godt lide kombinationen af den klart franske pate og det mere lokale tilbehør.


Til hovedret fik jeg lammeryg med sprød timianskorpe og en svampe-timiansovs. Tilbehøret var forskelligt miniature-grønt og en traditionel litauisk kartoffelpølse. Sidstnævnte var jeg ikke vild med. Kartoffelpølsen bestod af kartoffelmos og spæk bagt i tarm. Det smagte alt for kraftigt af spækket til mine smagsløg, så her var jeg ikke meget for det lokale indslag.

Middagen sluttede med chokoladekage, hjemmelavet is og en vanille-chokolade-mousse. Hertil kaffe og brandy. Det var en god afrunding på et alt i alt dejligt måltid.


Jeg skal slutte med at indskyde, at jeg på rejsen kun var udstyret med mit gamle mini-digitalkamera. Det har desværre haft negativ indflydelse på madfotograferingen på turen. Kameraet kan ikke tage makrobilleder, og så er mere 'sexede' madbilleder altså en udfordring.

16.11.06

Så hastigt tiden går!

Dagene flyver. Med musaka, gæster, hjemmelavede burgere og meget mere. Men hverken billeder eller opdateringer er der blevet tid til. Musakaen var dog ret god, så gæsterne var glade. Jeg skal skrive herom, så snart jeg får tid.

Det bliver dog ikke lige nu, for om få timer går turen mod Litauen. Det er ganske uvist om eller hvad, der venter af kulinariske eventyr her i løbet af weekenden. Måske jeg har held med et mobilt indlæg eller to. Hvis ikke er der endnu mere at vente på.

13.11.06

Fiskefrikadeller med bagte rødbeder og grøn salat


Rødbederne skrælles, ternes og vendes med rigeligt balsamico, timian, hakket hvidløg og salt og peber. Bages ca. tre kvarter i ovnen - lidt afhængigt af ternenes størrelse. Vend dem rundt et par gange undervejs. Jeg har fået dem hos min søster. Hun pakkede dem ind i sølvpapir, og det kan der være en pointe i. Det holder bedre på fugtigheden. Hvor hun har opskriften fra, husker jeg ikke. Det kan være Jamie, "Mad med smag", som jeg tidligere har rost, noget tredje eller måske hun selv har fundet på det? Det er lækkert i hvert fald.

Fiskefrikadellerne blev lavet af fiskehandlerens bedste fiskefars. I dag med laks i tern og porre. Fiskefars er en af de ting, som man kun køber hos fiskehandleren, og kun hos én man har absolut tillid til. Ellers holder man sig langt væk og laver det selv - eller spiser noget andet.

Endelig lidt grøn frisée-salat vendt med en vinaigrette.

Kvaliteterne i måltidet her er mange: Nemt, hurtigt, billigt, sundt. Men fremfor alt: Velsmagende!

12.11.06

Alternativ Mortensaften

Først og fremmest alternativ fordi vi var en dag sent på den. And fik vi dog og faktisk også rødkål. Men anden var ikke tilberedt traditionelt dansk i ovn med æbler og svesker og brun sovs og kartofler til. Menuen var derimod asiatisk.

Vi lagde ud med en græskarsuppe med muslinger, som jeg lavede efter yndlingskogebogen (side 347). Jeg fulgte faktisk opskriften, hvilket egentligt er sjældent for mig. Det er en 'hot' sag med chili, hvidløg, ingefær, lime osv. Anbefales som altid på det varmeste. Og græskar er bare geniale til supper. Græskarsuppen minder faktisk en del om den, jeg selv laver, men er lidt mere asiatisk i smagen og så altså også med muslinger. Iøvrigt skal man ikke lade suppen bulderkoge, når først kokosmælken er tilsat. Det fik kokosmælken til at gå ud i små perler. Kan ses på billedet herunder. Smagsmæssigt gør det ingen forskel, men visuelt er en homogen suppe altså flottere...

Vi drak det sidste af den østrigske hvidvin fra i går til. Det gik fint.


Og så til anden. Asiatisk and. Wokret faktisk. Du starter med at marinere kødet, mindst 4 timer og gerne en hel nat. Hiv/skær skindet af andebrysterne og skær i tynde skiver på tværs. Læg andestykkerne i en skål med en marinade af chili, hvidløg, ingefær, soya og limesaft. Skindet fra anden skærer du i små tern og smelter i en gryde. Hæld i en skål og så har du lidt andefedt både til stegningen af denne and, men så sandelig også til andre retter i den kolde tid eller måske en rugbrødsmad, der kræver noget af det fine fedt! De tilbageværende tern er i øvrigt knaldsprøde og kan spises med lidt salt. Igen skal jeg huske at skrive, at det her fedtshow er super-super-super usundt, men altså en gang imellem skal der være plads til det.

Nå, anden skal jo så steges. Fuldt knald på wokken. Min wok er til et gasblus og duer ikke på elkomfur, fordi bunden ikke er ordentligt plan. Så jeg bruger en sautépande. Så tager du halvt andefedt og halvt sesamolie. Kommer lidt chili ved. Og så kødet. Du kan eventuelt duppe det tørt. Der skal i hvert fald ikke for meget af marinadevæsken med, for så koger du kødet i stedet for at stege det. Hvidløg, chili og ingefær skal derimod med. Fuldt skrald til det er brunet godt og grundigt overalt. Så hælder du soya og fiskesovs (også kendt som Nam Pla - endnu en thai-ingrediens, du kan læse om her) ved, så der er væske i bunden af wokken/panden. Og så er du ellers klar med en squash i stave og noget pak Choy/bok Choy (som bare er navnet på en asiatisk kåltype. Du finder den hos din Thaigrønthandler). Kålen delte jeg i kvarte skåret på langs, så den stadig hænger sammen. Hvis kålhovederne er små ser det også flot ud at bevare dem hele. Jeg lagde låg over og lod grøntsagerne dampe på den måde mens kødet blev gennemstegt. Jeg er for tøsedrengsagtig til at æde fransk and rosa, selvom jeg godt ved, at det er udbredt i kokkekredse. Hvoromalting er tager det hele blot nogle minutter, og så smager du til med soya, fiskesovs, limesaft og måske sukker og sesamolie.


Anden serveres med kogte jasminris. Vi fik som nævnt også marineret rødkål til. Det er en Årstiderne-opskrift, som kan anbefales. Det er hurtigt og lækkert og en helt anden oplevelse end den klassiske danske.

Vi drak en markedets bedste frugtbomber til set ud fra et pris/kvalitets-synspunkt. Stonecroft Syrah 2001. Den er fantastisk. Frugt uden at være saftevand. Fad i baggrunden. Krydret også. Frugtbombe på den gode måde! Måske var anden lidt vel stærk som partner, men Stonecroften gav kamp til stregen! Bichel har den.

11.11.06

Bønnerisotto og grillkotelet


Risotto er altid dejligt. Det er nemt at lave og kan varieres på alle mulige og umulige måder. Grøntsager, svampe, skaldyr, det er bare at prøve det. Jeg har tit lavet risotto med bønner. Da jeg boede i England, var det tit med hestebønner (også kendt som favabønner og i England også som 'broad beans'), som jeg købte på markedet. Så følte jeg mig (trods dybt engelske omgivelser) i åndsfællesskab med imaginære mama'er på et ikke-navngivet torv et sted i Toscana. Nå, det var ikke det, det skulle handle om. Derimod lidt om, hvordan man gør.

Du starter med at hakke et løg og lidt hvidløg fint. Hvis du har bladselleri også, er det helt perfekt. Så varmer du noget olivenolie op og kommer løg, hvidløg og bladselleri i tern i. Brug en sauteuse eller sautepande. Det skal 'svede' uden at brænde. Så hælder du risottorisene (her er mange meninger, arborio og carnaroli er til at få fat på), ned i panden og lader dem svede med. Rør konstant, de skal syde, men må ikke tage farve. Så hælder du et stort glas hvidvin på, og lader risene absorbere det. Så starter showet ellers. Du har fond (grøntsags, høns, kalv, fisk - afhængigt af fyldet) stående klar, og hver gang risene har absorberet væsken, hælder du et par skefulde mere på. Rør undervejs og fortsæt sådan. Det tager ca. 20 minutter. Sørg for jævn varme, ellers bliver risene møre udenpå, men ikke indeni. Bare rolig, Übung macht den Meister, og du skal nok lære det.

Det er grundkonceptet. Lidt afhængigt af, hvad risottoen skal laves med, skal du måske have svampe med fra start eller noget andet. I dette tilfælde skulle 'gourmetbønnerne' (latterligt navn, men de kalder de dem altså) bare have 5 minutter med til sidst. Så kommer den store finale. Du tager risottoen af blusset og hælder en god gang revet parmesan ved og små klatter iskoldt smør. Rør godt rundt. Det cremer og er lækkert og helt vildt usundt. Men engang imellem skal det være. Smag til med salt og peber og eventuelt citron. Friske krydderurter er også et hit fx bredbladet persille, timian eller andet. Vi har stadig lidt timian på altanen, så valget var ikke så svært. Så lader du til sidst risottoen stå mindst et minut. Eventuelt under låg. Det er vigtigt, det her minut, for det er her risottoen virkelig 'sætter sig'. Tag en tår vin imens og nyd det.

Vi serverede risottoen med grillede svinekoteletter. En grillpande er guld værd vinteren over. Koteletterne var marineret i olivenolie, hvidløg, rosmarin, citronskal og -saft. Giv flotte striber på begge sider og skru eventuelt lidt ned for varmen, mens de bliver gennemstegte. De skal også trække et minut eller to. Groft salt og peber.

Drak østrigsk hvidvin til. Lidt et modefænomen. Men fik en rigtig lækker Grüner Veltliner i Wien for et år siden, og havde lyst til at genopleve den friske, tørre og meget citrusagtige smag. Det var en Grüner Veltliner, Selektion 2005 fra Weingut Winkler i Kamptal. Den var god og ramte det, jeg ledte efter. Jeg kan ikke finde den på nettet, men du kan måske være heldig at finde en flaske i Salling, hvis du skynder dig.

Etiketter: , , , , ,

7.11.06

Kastanjer


Også en sæsonting. Vi har faktisk haft dem liggende et stykke tid i køleskabet. Fik dem af nogle venner der var ved at drukne i dem. Sådan er det åbenbart med sæsonvarerne. Man længes og længes, og når de så er der, så er de der til overflod.

Vi lavede dem helt enkle og klassiske. Det vil sige bagt i ovnen. Skyl kastanjerne og skær et kryds i toppen. Fjern 'fnuller', hvis der sidder noget. Så stiller du dem med krydset opad i et ildfast fad, der er fyldt med groft salt. Så giver du dem en lille halv time ved 220 grader. Så kryber skindet halvt af, og de er lige til at pille færdige og spise med salt og smør. Det er lækkert, det er en begrænset periode, og det er ren luksus.

5.11.06

Wraps med chilibønner og papayasalsa


Inspireret af gårsdagens forret med papaya, avocado og tomat, som smagsmæssigt var en meget fin sammensætning, gik tankerne i dag i retning af det mexikanske. Det blev til wraps med chilibønner og salsa med papaya, tomat og avocado.

Papayasalsa
1 papaya
2-3 avocado
3-4 tomater
2 små løg
1-2 chili (jeg brugte tørrede chiliflager)
2-3 spsk rørsukker
½ dl æblecidereddike
Salt og peber

Hak papaya, avocado og tomat i tern på ca. en halv gange en halv centimeter. Løget hakker du lidt finere, hvilket også gælder chilien (bruger du flager, behøver du selvsagt ikke gøre noget ved dem). Bland det hele med sukker og æbleeddike og smag til med salt og peber. Måske skal det have mere eddike, måske mere chili. Smag dig frem. Det skal trække mindst en halv time.



Chilibønner med oksekød
250 gr oksekød
1 lille løg
3-4 fed hvidløg
2 spsk tomatpuré
1 chili (jeg brugte en stor tørret, røget chili)
½ glas rødvin
1 shot stærk espressokaffe
2 kanelstænger
½ tsk spidskommen
1 dåse røde kidneybønner (drænede og skyllede)
Salt og peber

Svits løg, hvidløg og chili i lidt olivenolie. Tilsæt oksekødet og brun det med. Tilsæt så tomatpuréen og svits videre. Så hælder du først vin på og så kaffen. Så bønnerne og tilsidst kanel, spidskommen, salt og peber. Det skal boble uden låg i ca. 15-20 minutter. Spæd lidt vand til undervejs, som det koger ind. Sørg for, at slutresultatet er kogt godt ind. Det må ikke være spor 'vådt', for så duer det ikke til wraps!


Så finder du nogle hvedetortillas, eller hvedepandekager om man vil, (det er dem, jeg på nydansk kalder wraps!) og varmer dem i ovnen. Så kommer du lige dele chili og salsa i og topper med creme fraiche. Det smager himmelsk. Vi fik også lidt guacamole til, men så var det også lige ved at blive for meget avocado.

4.11.06

Hjemmedate


Lørdagsforkælelse. Jeg stod for forretten, min elskede for hovedretten.

Vi startede med en lille salat bestående af papaya, avocado, tomat og rejer. Skær papaya i stave og lav en vifte af avocadoen. Læg papyaen som bund på tallerknen med avocadoen i midten. Dryp med citron, så avocadoen ikke bliver brun. Så laver du en tomatsalsa. Finthakket tomat, løg, chili, rørsukker, æbleeddike, olivenolie, salt og peber. Det har godt af at trække en lille halv time. Drys nogle kogte rejer rundt på tallerknen, og så tomatsalsaen rundt over og omkring. Det blev helt godt, synes jeg.


Hovedretten bestod af opskrifter fra kogebogen "Mad med smag". Det er én af et par kogebøger, som Magasin har lavet. Opskrifterne er meget enkle og meget velsmagende. Jeg vil ikke gengive opskrifterne her, men anbefale kogebogen varmt. Vi fik letsprængt andebryst med grillede rosmarinæbler og vinkogte kartofler. Det var yderst delikat. Og ramte årstiden helt perfekt.


Vi drak øl til begge retter. Her tror jeg, at jeg har et stort hul i min viden. Jeg tænker, som var det vin. Således var der lys Hoegaarden hvedeøl til forretten og en mørkere Newcastle Brown Ale til hovedretten. Og det var såmænd fint nok, men hvis der er nogen derude, der har links til øl-mad-sider, hvor sammensætning af øl og mad dyrkes, så vil det være meget kærkomment. Jeg tror sagtens, at øl og mad kan tænkes bedre sammen her i huset, så vi får det bedste ud af øltypernes særkender og smagsnuancer i forhold til maden.


Vi sluttede med cafe lungo og rester af bryllupskagen fra fryseren. For tre måneder siden så de sådan her ud i al deres ottefoldige pragt:

Bøf, blå drue og biograf

Her har været lidt stille, men aftenerne har været tilbragt andre steder end i køkkenet her, og jeg har ikke haft kameraet med mig. Det havde jeg heller ikke i går, men vil alligevel lige berette om en herlig middag indtaget i ruinen. Som faktisk ikke er spor ruin mere - i hvert fald ikke den halvdel af lejligheden, som nu beboes.

Nå, men vi fik rib-eye som steg. Rødt og lækkert (brun på panden ind i ovnen ca. 20 minutter, hvile 5). Friskhøvlet peberrod over. Tilbehør var Pommes Anna og en salat af spinat, pære, valnød og blåskimmelost (i parentes bemærket havde ingen andre end værten et godt forhold til skimmelost, og det gælder altså også indehaveren af denne madside, som kryber til korset og indrømmer, at her er et område ud i gastronomien, som ikke dyrkes!). En italiensk rødvin til (blå drue...). Montepulciano, men fik ikke navnet. Måske værten læser dette og kan indføje en kommentar? Den var behagelig.

Desserten bestod af espresso-granité og tiramisu fra dagen før. Det skyllede vi ned med en 18 års rom, og så smuttede vi i ellers i biografen for at se "Babel". Siden her er ikke til filmanmeldelser, men jeg skal nå at sige, at den var rigtig fin. Måske lidt vel lang og måske lidt vel post-moderne (med hvilket jeg her hentyder til små sammenbundne historier, forskudt kronologi og overordnet mangel på én sammenhængende historie), men det er også det mest negative, jeg kan finde på. Den var bestemt en rigtig god oplevelse.

Det var byen til gengæld ikke. Det var den berømte og berygtede J-dag, og det er jeg helt sikkert for gammel til. Byen var jo fuld(!) af oplandstumper med for høj promille. Ak ja, vi flygtede ind på Castenskiold og fik en god drink.