På baltisk lynvisit

Det har været et brag af en hektisk weekend. Tre dage til at se og opleve Vilnius. I flyveren derover læste jeg en artikel om Baltikums drikkekultur. Artiklen forsøgte at aflive myten om drikfældige baltere. Det ved jeg ikke helt om lykkedes. Vi bidrog nok heller ikke til at nedbringe forbruget, men når man kun har tre dage i godt selskab af drengene fra universitetet, så bliver sådan en weekend nødvendigvis noget intensiv.

Nå, det jeg egentlig ville frem til, var en bihistorie i samme artikel, som gik på at en eller anden ekspert udtalte, at områdets drikkevarer historisk set primært er under indflydelse af to ting: Det tyske og det russiske. Tyskerne har influeret med øllet, russerne med vodkaen. Det er sådan set meget godt set, og det samspil dækker også områdets madkultur meget godt. Det er pølser, flæsk, vildt, kartofler, kål, kommen, mørkt rugbrød, syltede ting og sager og den slags, der står på menuen på de traditionelle spisesteder. Hertil kommer selvsagt en voldsom åbning mod alt det vestlige efter murens fald. Det betyder, at der i dag også er alt fra pizza-, pasta- og burger-steder til fransk-inspirerede gourmetrestauranter at finde.

'In order of consumption' bød weekenden blandt andet på hjorteragout, grillkylling, pizza og en tre retters fransk-italiensk-litauisk middag. Undervejs blev bl.a. drukket godt litauisk øl og vodka og nyankommet beaujolais nouveau 2006. Der er umiddelbart klart mere blærerøv end smag over konceptet 'Le Beaujolais nouveau est arrivé', men meget kan selvfølgelig falde tilbage på den enkelte vin. Etiketten var flot om ikke andet.


Middagen lørdag aften blev ledsaget af en række italienske vine, hvoraf ingen dog var videre mindeværdige. Forretten var fasanpaté med center af foie gras. Det var garneret med forskelligt 'surt' pate-tilbehør: syltet artiskok, kapers, agurk, løg, rødbede og peberrod, hvidløg og blev serveret med ristet rugbrød (med kommen naturligvis) og smør. Det var lækkert. Jeg kunne godt lide kombinationen af den klart franske pate og det mere lokale tilbehør.


Til hovedret fik jeg lammeryg med sprød timianskorpe og en svampe-timiansovs. Tilbehøret var forskelligt miniature-grønt og en traditionel litauisk kartoffelpølse. Sidstnævnte var jeg ikke vild med. Kartoffelpølsen bestod af kartoffelmos og spæk bagt i tarm. Det smagte alt for kraftigt af spækket til mine smagsløg, så her var jeg ikke meget for det lokale indslag.

Middagen sluttede med chokoladekage, hjemmelavet is og en vanille-chokolade-mousse. Hertil kaffe og brandy. Det var en god afrunding på et alt i alt dejligt måltid.


Jeg skal slutte med at indskyde, at jeg på rejsen kun var udstyret med mit gamle mini-digitalkamera. Det har desværre haft negativ indflydelse på madfotograferingen på turen. Kameraet kan ikke tage makrobilleder, og så er mere 'sexede' madbilleder altså en udfordring.