26.11.06

Risotto alla milanese

Kører stort set som grundopskriften. Men med et par vigtige variationer. Det milanesiske består i safran. Det giver en fantastisk gul farve. Og så er jeg fræk nok til selv at variere yderligere. Jeg tilsætter tit en smule finthakket gulerod. Det giver flotte små orange tern i alt det gule og også lidt mere fylde. Og så vendte vi lidt hakket persille i til sidst, men det var nu mest fordi, at vi lige havde det liggende.

Vi spiste hvidvinsdampede rødspættefileter til. Du laver en 'dampe/koge-lage' af lidt fiskefond med hvidvin og lidt hvidløg, laurbær, timian, citron, chili og hvad du nu ellers lige kan finde på. De skal have 3-4 minutter under låg.

Lav et lille risottotårn (husk at lade den trække til sidst, ellers vil dit tårn flyde ud) og læg fisken på toppen. Garner med lidt hakket bredbladet persille. Et glas hvidvin til.

Etiketter: , , ,

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Jeg kan huske første gang jeg var i Milano. En ting jeg vidste (udover at jeg skulle tjekke modebutikker), var at jeg skulle smage risotto ala milanese. Så det bestiller jeg en aften. Glemmer bare at i Italien, vælger man selv hvad man vil have. Altså som i, alt man vil have.

Den aften spiste jeg safran-ris og ikke andet. Det smagte himmelsk :)

26/11/06 17:24  
Blogger Anders said...

Skik følge eller land fly ;-)
Har faktisk aldrig været i Milano - og dermed aldrig fået risotto alla milanese i autentiske omgivelser. Det er helt klart en fejl!

28/11/06 19:00  

Send en kommentar

<< Home