Pizza Galore
Jeg bliver aldrig træt af pizza. Slet ikke af at bage dem selv. Herunder følger beretningen om to nye (på denne side!) og en kending. Der var til flere dage. Med andre ord: Pizza Galore! [Galore ~ i massevis, masser af].
Klassikeren først: Napoletana.
Så en lidt atypisk variation over pizzatemaet: Pizza agli asparagi. Altså med asparges. Indtaget sådan i hjertet af Palermo for snart 3 år siden. Den sidder fast i hukommelsen, og efterhånden har vi lært, hvordan den gøres efter.
Du gør cirka sådan her: Knæk den nederste træede ende af aspargesene - det betaler sig ikke at være nærig - det nederste er gangske træet. Tro mig, jeg har prøvet at udnytte det hele af de grønne lækkerier! Damp aspargesene i 2 minutter. Skær dernæst det 'næstnederste' stykke af aspargesene. Læg toppene til side, de skal ovenpå til sidst. Resten skal bruges til en aspargescreme. Ingen tomat på denne pizza! Kog et skalotteløg med lidt hvidvin, lidt vand og tilsæt de afskårne endestykker. Lad væsken koge næsten helt væk. Blend med lidt creme fraiche, salt, peber og citronsaft. Jeg vil tro, at mascarpone også kan gøre det. Cremen skal være som en tyk tomatsovs. Smør ud på bunden af den udrullede pizzadej og læg aspargestoppene ovenpå. Brug en kartoffelskræller og drys med rigelige flager af parmesan. Dryp evt. med lidt olivenolie, før servering. Det er forårspizza, så det synger.
Endelig en mere klassisk pizza: Pizza al salsìccia. Med pølse(-fars). Man kan få denne variation hos den lokale italiener, men jeg har aldrig forsøgt selv. Det blev hæderligt, men indrømmet; trods pepperoncino, rødvin og salvie kunne farsen ikke helt løbe fra sit ophav som øko-medister. Nogle gange er jeg for optimistisk...Nogen derude der kender en italiensk slagter i 8000 Århus C?
Klassikeren først: Napoletana.
Så en lidt atypisk variation over pizzatemaet: Pizza agli asparagi. Altså med asparges. Indtaget sådan i hjertet af Palermo for snart 3 år siden. Den sidder fast i hukommelsen, og efterhånden har vi lært, hvordan den gøres efter.
Du gør cirka sådan her: Knæk den nederste træede ende af aspargesene - det betaler sig ikke at være nærig - det nederste er gangske træet. Tro mig, jeg har prøvet at udnytte det hele af de grønne lækkerier! Damp aspargesene i 2 minutter. Skær dernæst det 'næstnederste' stykke af aspargesene. Læg toppene til side, de skal ovenpå til sidst. Resten skal bruges til en aspargescreme. Ingen tomat på denne pizza! Kog et skalotteløg med lidt hvidvin, lidt vand og tilsæt de afskårne endestykker. Lad væsken koge næsten helt væk. Blend med lidt creme fraiche, salt, peber og citronsaft. Jeg vil tro, at mascarpone også kan gøre det. Cremen skal være som en tyk tomatsovs. Smør ud på bunden af den udrullede pizzadej og læg aspargestoppene ovenpå. Brug en kartoffelskræller og drys med rigelige flager af parmesan. Dryp evt. med lidt olivenolie, før servering. Det er forårspizza, så det synger.
Endelig en mere klassisk pizza: Pizza al salsìccia. Med pølse(-fars). Man kan få denne variation hos den lokale italiener, men jeg har aldrig forsøgt selv. Det blev hæderligt, men indrømmet; trods pepperoncino, rødvin og salvie kunne farsen ikke helt løbe fra sit ophav som øko-medister. Nogle gange er jeg for optimistisk...Nogen derude der kender en italiensk slagter i 8000 Århus C?
Etiketter: ansjoser, asparges, kapers, napoli, oliven, pizza, pølse, salvie
posted by Anders at 12:37
4 comments
