Pizza Galore
Jeg bliver aldrig træt af pizza. Slet ikke af at bage dem selv. Herunder følger beretningen om to nye (på denne side!) og en kending. Der var til flere dage. Med andre ord: Pizza Galore! [Galore ~ i massevis, masser af].
Klassikeren først: Napoletana.
Så en lidt atypisk variation over pizzatemaet: Pizza agli asparagi. Altså med asparges. Indtaget sådan i hjertet af Palermo for snart 3 år siden. Den sidder fast i hukommelsen, og efterhånden har vi lært, hvordan den gøres efter.
Du gør cirka sådan her: Knæk den nederste træede ende af aspargesene - det betaler sig ikke at være nærig - det nederste er gangske træet. Tro mig, jeg har prøvet at udnytte det hele af de grønne lækkerier! Damp aspargesene i 2 minutter. Skær dernæst det 'næstnederste' stykke af aspargesene. Læg toppene til side, de skal ovenpå til sidst. Resten skal bruges til en aspargescreme. Ingen tomat på denne pizza! Kog et skalotteløg med lidt hvidvin, lidt vand og tilsæt de afskårne endestykker. Lad væsken koge næsten helt væk. Blend med lidt creme fraiche, salt, peber og citronsaft. Jeg vil tro, at mascarpone også kan gøre det. Cremen skal være som en tyk tomatsovs. Smør ud på bunden af den udrullede pizzadej og læg aspargestoppene ovenpå. Brug en kartoffelskræller og drys med rigelige flager af parmesan. Dryp evt. med lidt olivenolie, før servering. Det er forårspizza, så det synger.
Endelig en mere klassisk pizza: Pizza al salsìccia. Med pølse(-fars). Man kan få denne variation hos den lokale italiener, men jeg har aldrig forsøgt selv. Det blev hæderligt, men indrømmet; trods pepperoncino, rødvin og salvie kunne farsen ikke helt løbe fra sit ophav som øko-medister. Nogle gange er jeg for optimistisk...Nogen derude der kender en italiensk slagter i 8000 Århus C?
Klassikeren først: Napoletana.
Så en lidt atypisk variation over pizzatemaet: Pizza agli asparagi. Altså med asparges. Indtaget sådan i hjertet af Palermo for snart 3 år siden. Den sidder fast i hukommelsen, og efterhånden har vi lært, hvordan den gøres efter.
Du gør cirka sådan her: Knæk den nederste træede ende af aspargesene - det betaler sig ikke at være nærig - det nederste er gangske træet. Tro mig, jeg har prøvet at udnytte det hele af de grønne lækkerier! Damp aspargesene i 2 minutter. Skær dernæst det 'næstnederste' stykke af aspargesene. Læg toppene til side, de skal ovenpå til sidst. Resten skal bruges til en aspargescreme. Ingen tomat på denne pizza! Kog et skalotteløg med lidt hvidvin, lidt vand og tilsæt de afskårne endestykker. Lad væsken koge næsten helt væk. Blend med lidt creme fraiche, salt, peber og citronsaft. Jeg vil tro, at mascarpone også kan gøre det. Cremen skal være som en tyk tomatsovs. Smør ud på bunden af den udrullede pizzadej og læg aspargestoppene ovenpå. Brug en kartoffelskræller og drys med rigelige flager af parmesan. Dryp evt. med lidt olivenolie, før servering. Det er forårspizza, så det synger.
Endelig en mere klassisk pizza: Pizza al salsìccia. Med pølse(-fars). Man kan få denne variation hos den lokale italiener, men jeg har aldrig forsøgt selv. Det blev hæderligt, men indrømmet; trods pepperoncino, rødvin og salvie kunne farsen ikke helt løbe fra sit ophav som øko-medister. Nogle gange er jeg for optimistisk...Nogen derude der kender en italiensk slagter i 8000 Århus C?
Etiketter: ansjoser, asparges, kapers, napoli, oliven, pizza, pølse, salvie
posted by Anders at 12:37
4 Comments:
Italienske pølser er en mangelvare, mens jeg synes man for tiden nærmest vader i chorizo! I København ligger den bedste forhandler nærmest en dagsrejse væk (Supermarco / Ello Food) - så når jeg er i tidnød løser jeg problemet ved at lave en pølsefars selv: Hakket svinekød rørt med rødvin (dansk medisterpølse afslører sig i boullionen, hvor løvstikke, 'maggi-plant', ofte er dominerende), krydret med fx spidskommen og chili (hvis man vil have den 'hot'), fennikelfrø og måske revet pecorino. Tarm fandt jeg hos den lokale haram-slagter (bagest i fryserummet). Men man kan nøjes med at lave en 'tæt' frikadellefars, hvis det er til pizza eller andre retter, hvor der skal bruges pølsefars og ikke hele pølser. Der er en udpræget fornøjelse ved at lave pølser (og ikke kun af den slags James Joyce omtaler i Ulysses) - og der er masser af opskrifter her: http://www.sausagemania.com/recipes.pdf. Mogens, Madkultur.
Tak for tippet - og fedt link!
Jeg tror, den hjemmelavede fars er vejen frem. Faktisk netop hvad min bedre halvdel foreslog den anden dag, hvor jeg liiiige skulle prøve medistermetamorfose én gang til...
Konklusion: Jeg må igang selv. Grillsæsonen står jo også lige om hjørnet. Tror faktisk, der er en kødhakker med pølsetud i familien, der skal i sving igen :-)
"Tarm fandt jeg hos den lokale haram-slagter."
Tror du ikke at du mente halal-slagter? Så vidt jeg ved betyder haram "forbudt".
-> Anonym: Jeg er ret sikker på, at Mogens mener haram og ikke halal. Kig her:
http://madkultur.dk/?article=1155144758
:-)
Send en kommentar
<< Home