Fødselsdagsmiddag med mere

Også weekenden bød på fødselsdagsfejring.

Lørdag aften med familiemiddag. Først en klassiker: Blinis med stenbiderrogn, creme fraiche og hakket rødløg. Det kan nås endnu, omend sæsonen forekommer mig at være noget forskudt i år(?). Der er en glimrende opskrift på blinis på pakken med økologisk boghvedemel. Stenbiderrognen kan du enten selv piske ud af hinderne med lidt salt, rigeligt koldt vand og et piskeris. Eller købe fiskehandlerens rensede til en højere pris. Uanset hvordan, er det en lækkerbisken uden lige. Vi drak en Martin Zahn Riesling 2005 til, lavet på økologisk dyrkede druer. Cave Vinicole de Ribeauville kommer på flaske og eksporterer. Det er en tør og ukompliceret Alsacevin til en fornuftig pris. Fås i Brugsen til ca. 50 kr.


Videre til "hane i sort øl". Det er en Camilla Plum-klassiker. Jeg kan helt ærligt blive ganske træt af at høre på (dvs. læse) hende og hendes mange meninger, men hendes kogekunst er der intet at sige til. Det kan hun bare. Retten forekommer i den, flere gange her på siden omtalte og roste, kogebog, "Mors mad". Men lige præcis denne ret kan man faktisk også finde online her. Retten er et brag af udefinerlig fylde, bitterhed, salt og sødme - på én gang vel at mærke. Sådan går det, når man blander så forskellige ting som timian, laurbær, spidskommen, oliven, mørkt øl (jeg brugte en stout), cola og to skud espresso! Absolut herlig. Vi spiste dampede, blandede grøntsager til og ikke mindst: godt brød, som er uundværligt til at søbe den vidunderlige 'suppe' i sig. Til denne ret drak vi endnu en øko-vin fra Brugsen. Den med mariehønerne: Châteu des Coccinelles Cotes du Rhône 2004. På samme måde som ovenstående hvidvin rammer sin Alsace-genre på en plet, er denne en god og gedigen Rhônevin, hvis du spørger mig. Ukompliceret og nem at drikke med god balance mellem frugt og tannin. Druerne er Syrah og Grenache og til den yderst rimelige pris omkring en 50'er, er den værd at prøve, hvis du ikke allerede kender den.


Vi sluttede den dejlige middag med den her på siden, for øjeblikket i hvert fald, allestedsnærværende crème brûlée. Alt i alt en herlig aften med tre veludførte klassikere på menuen.


Også søndag var der gæster på besøg. Venner til fødselsdagsbrunch. Jeg glemte for én gangs skyld at tage billeder, så I må tro mig, når jeg siger, at det var ren overflod, som ville gøre enhver café, med bare lidt respekt for sig selv, dybt misundelig: Græsk yogurt med hjemmelavet müsli; citruskompot med ingefær, kardemomme og citrongræs; amerikanske pandekager med ahornsirup; bacon, æg og tomater; laks, pølser, oste, marmelader, forskellige brød, muffins, frugt, kaffe, the, juice...Det halve kunne nok have gjort det, men ikke hos os. Det var både godt og hyggeligt, var det!

Langtidsstegt hanekylling med rodfrugter og crème brûlée

To venner (henholdvis den nu trekvartstuderede røver og junior porteføljemanageren) var kaldt hid til at hjælpe med at parallelforskyde vores klædeskab i størrelse mammut én meter til højre. Det var heldigvis ikke så slem en opgave som frygtet. Håndværkerhjælpen blev belønnet - ikke blot med øl - men også med en kæmpe hanekylling, der havde hygget sig længe i ovnen og en dessert med ild i.

Hanekyllingen var hentet i gårdbutikken. En af de mindste i forretningen, men ikke desto mindre med en vægt godt over de 2 kilo. Med hals og indmad og det hele. Blev tøet nænsomt op over et godt døgn. Renset og klargjort og gnedet med groft salt og peber både ind- og udvendigt. Vi lagde også en hel citron indeni, som vi havde perforeret gentagne gange med en kødnål. Det giver både saftigt kød og en lækker diskret smag af citron. Omkring i bradepanden lå groftskårne rodfrugter (selleri, pastinak, kartoffel, sød kartoffel og gulerod) vendt med en anelse god olie, mere salt og peber samt indmaden. En smule vand i bunden og så kom vi ellers det hele i ovnen. 170 grader i ovnen i 2½ time. Første time med ryggen op og resten af tiden på normal vis med brystet op. Dryp jævnligt dyret med skyen og husk at vende rundt i rodfrugterne. Hanen fik et skrald varme til sidst, så skindet blev sprødt. Det er herlig vintermad og ovenikøbet af den nemme slags, der passer sig selv.



Tilbehør i form af løgmarmelade. Opskrift fra "Stege og brase" (tredje bog i serien af lettilgengængelige og meget lækre kogebøger fra Magasin. Tina Jørstian er hovedet og hænderne bag). I grove træk er det noget med at lave en lage af sukker, vand, eddike og korianderfrø. Heri kommes så fintsnittede løgringe (vi brugte rødløg), og så koger det ellers godt sammen, så det næsten karamelliserer. Smages til med salt og peber. Passede meget fint til hanen.


Dessert skulle der til. Det blev vores første - og meget vellykkede - forsøg med crème brûlée. Min hustru var hovedkvinden bag værket, og man går frem nogenlunde sådan her: Rør 4 æggeblommer med 4 spiseskefulde rørsukker og en halv stang vanille. Det skal ikke skumme (for meget) - det giver bobler i cremen. Bring dernæst en kvart liter piskefløde og halvanden deciliter mælk i kog. Rør æggeblandingen sammen med den sammenkogte fløde/mælk. Cremen hældes så i små ovnfaste skåle. De skal nu i vandbad i ovnen - ca. tre kvarter ved 120 grader. Cremen i skålene skulle nu gerne være 'halvstiv'. Derefter på køl i mindst et par timer. Lige før servering overdrysses skålene med sukker, og så skal der ellers leges med ild.


I bryllupsgave fik vi ikke blot perfekte crème brûléeskåle, men også en blæselampe til netop dette formål. Det er en smagssag, hvor meget sukkerskorpe, cremen skal have - jeg kan godt lide det godt brændt. Til sidst står du tilbage med et lille mesterværk af en klassisk dessert. Varm og sprød på toppen og kold og cremet underneden. Tøsedrenge eller folk uden det rette værktøj bruger ovnens grill i et par minutter, men det er klart bedst med flammer. Og flottest.