Om at spise ude den halve uge

Torsdag. Vi gad ikke at lave mad. Slet ikke. Heldigvis var min hustru ikke sen til at invitere på café. Valget faldt på Cross Café ved åen. Og ja, selvfølgelig skulle jeg have en burger og en øl!

Det blev en såkaldt 'Cross bull's eye burger'. Min telefon med det uundværlige 'lige ved hånden kamera' var i stykker (sådan noget bras!) indtil fredag, så ingen billeder. Lad os i stedet gå lige til bedømmelsen/anmeldelsen: Burgeren var fornuftig uden at være prangende på nogen måde. Oksefilet i en rosmarinbolle + standardtilbehør. Vinder ingen gourmetpriser, men fornærmer bestemt heller ikke nogen. Ikke engang mig ;-). Og dog: De medfølgende pommes frites var 'tvistede' og snuskede; smurt ind i friture. Den slags har vi burgerkæderne til at servere. Jeg tror, jeg vil prøve den 'Gourmet burger' stedet også har på kortet næste gang. Der er burgeren opgraderet med mere utraditionelt tilbehør og serveres med små kartofler i stedet for pommes frites.

Fredag tog jeg med nogle af gutterne på Fredes Flyvende Tallerken. Fredes har jeg været på flere gange og altid været yderst tilfreds. Det var jeg også denne gang. Aftenkonceptet har ændret sig lidt, siden jeg var der sidst. Væk er 'turpasset' med de mange tapas-serveringer. Nu står den på simrekøkken og frokostmenuen (sandwich/burgere/salat) gælder også om aftenen. Det giver et blandet klientel. De unge cafégæster, som os selv, der skulle have noget at spise, inden det gik videre i byen. Blandet med de ældre ægtepar, der kommer for à la carte-retterne. Stedet er præget af en vidunderlig uformel stemning, selvom det, der kommer på tallerknerne, er fornemt. Caféretterne - herunder de stærkt anbefalelsesværdige sandwich, der også alle kan købes som take away - er nok det, Fredes er mest kendt for. Det er nemlig høj kvalitet til yderst rimelige priser. Og det var ikke 'lang kniv og gaffel', vi var ude efter fredag. Simrekøkkenet måtte derfor vente til næste gang. Istedet kiggede vi blandt netop 'caferetterne'.


Jeg valgte at prøve 'chili svinet'. Svinemørbrad gennemboret med chilier og stegt. Serveret på kartoffelmos med 'spicy jerk' + noget tomat-æble-halløj. En tung ret, men meget lækker. Lidt til den tørre side samlet set. Men ganske smagfuld og en yderst fornuftig mos. Gennemboringen med chili var godt tænkt, men efter ming mening ikke helt succesfuld. Da den lå midt inde i en tyk svinemørbrad, var chilien reelt rå, og havde faktisk ikke givet meget smag videre til kødet. Jeg tror, jeg ville have foretrukket, at den var grillet og så lagt ind i grisen. Eller at tingene havde marineret sammen. En mindre bemærkning til en lækker ret til en rigtig fornuftig pris (110 kr). Vi drak dejlig øl til fra Wintercoat i Sabro. Nærmere bestemt en Vildmoseøl. Sødmen gik fint til den tunge mos og let krydrede gris.


Lørdag. Nå ja, og i aftes var vi også ude. Vi var inviteret til tysk middag. Jeg havde forestillet mig noget med pølser, kål og øl. Det var præcis det, det var. I gourmetklassen. Vi snakker egen-import af essentielle basisingredienser fra vort sydlige naboland kombineret med adskillige hjemmegjorte egnsretter. Og rigelige mængder øl: Weissbier fra Erdinger.


Der var hjemmelavede Brezel. Helt perfekte. Mørke, salte og hårde uden på. Bløde og sødlige indeni.


Så fulgte Weisswurst fra Bayern med netop Brezel og sød sennep. Lækkert.


Dernæst Königsberger Klopse fra Østpreussen. Det er en form for kødboller, der blev serveret med Kartoffelknödel og en opbagt sovs med kapers. En speciel ret, ikke min favorit blandt aftenens serveringer, men der blev givet grønt lys til levning, da værten selv kæmpede med retten ;-).


Dernæst videre til hovedværket Nürnberger Rostbratwurst med Sauerkraut (i en særlig brunet udgave med æblesaft - meget lækker) og Kartoffelmus. Selvom vi var godt mætte, blev der taget godt fra.


Efter en times tid til at slå mave klemte vi lidt dessert ned: Kaiserschmarrn (tykke pandekager i mindre stykker med lidt rosiner) serveret med æblemos og is. Hvilket orgie!

Anmeldelse: Café Englen

Deres udsendte fortsætter jagten på Århus' bedste burger. I selskab med studenten (i managementkredse kendt som en 'halvstuderet røver') gik det mod latinerkvarteret. Nærmere bestemt Café Englen. Englen er et travlt sted, hvor folk gerne står i kø omkring baren til et bord er ledigt. Men vi var heldige og strøg direkte til bords i hjørnet.

Studenten truede med, at ville indtage spaghetti med kødboller, men kom på andre tanker, da jeg konstaterede, at jeg i hvert fald skulle have en burger. Jeg har nemlig været på Englen før, og jeg havde kun gode minder om burgeren her. Med 105 kroner for en burger er vi i det midterste prisleje.

Efter lidt for lang ventetid (vi var på omkring 25 minutter) ankom burgerne. Da havde vi nået at gennemgå både studentens opgave og lytte lidt for længe til 'samtalen' hos det unge dansk-svenske naboselskab med 'totalt tjek på tilværelsen' (var jeg rigtig ond, skrev jeg 'dumsmart').

Engleburgeren består af oksefilet, bacon, ost, rucola, tomat, cornichon, løg og mayonnaise. Altsammen i en sprødristet bolle. Små hele ovnkartofler til og mere 'mayo' i en skål. Heinz blev stillet frem sammen med bestikket. Vi skyllede måltidet ned med et par colaer.

Der var intet at udsætte på kvaliteten. Burgeren smagte godt. Ikke fantastisk -men godt, ganske bestemt. Skal der indvendes noget, må det være, at vi - trods oksefilet istedet for hakket oksekød - befinder os i den noget traditionelle ende. Der er ikke meget nytænkning i Engleburgeren. Det er nu altid dejligt at blive overrasket af nye idéer, variationer, tilbehør, serveringer eller andet. På den anden side - vi der vælger en burger, gør det ofte fordi vi ved, hvad vi får og har lyst til netop det.

Vi sluttede med en cortado hver. Den var lidt til den mælkede side, men ellers god.

Samlet set må Englen og Engleburgeren anbefales. Det er en yderst fornuftig burger serveret på en autentisk café. Forhåbentlig kan du finde et ledigt bord.

Anmeldelse: Café Essens

Århus er fyldt med caféer. Jeg har været på temmelig mange af dem. Og jeg har indtaget et hav af burgere. Det har de nemlig stort set allesammen på menuen. Og af en eller anden grund er det blevet en sport at se, hvordan netop dennne eller hin caféburger er.

Café Essens ved åen lokkede med dels en ordinær burger, dels en steaksandwich kaldet 'kongen' og en tilsvarende 'dronning' med kylling. Stedets speciale ifølge menukortet. Kongen præsenteres således:

"Grillet landbrød med stegt oksefilet, svampe, syltede skalotteløg, pancetta og bøffelost".

Det lyder jo godt. Jeg gik efter burgeren, min hustru efter 'kongen'. Vi bad om at få oksefileten gennemstegt - ikke noget problem lød det fra tjeneren, der flittigt noterede ned.

Og så gav vi os til at vente - igen. Vi havde allerede ventet over 15 minutter, inden der i det hele taget kom en tjener hen til vores bord. Da havde vi allerede selv fundet menukortet i baren. Cafémad skal være hurtigt, ikke for dyrt og selvfølgelig: godt! Essens havde problemer med flere af disse parametre.

Ventetiden. Der gik knap 25 minutter inden burgeren og sandwichen stod på bordet, efter at vi havde bestilt. Det er for lang tid. Så lang tid må det ikke tage at lave et måltid, der indtages på ganske kort tid.

Prisen. Med 125 kroner for en burger er vi i den høje ende af cafégenren. Selv for åen i Århus. Men det er lige meget, hvis kvaliteten er i orden. Det bringer os til sidste parameter: Var maden god?

Maden. Tjah, bah, nej, faktisk ikke. Potentialet var der. Helt sikkert. Lækker bolle, lækker servering.


Men for at tage det fra en ende af, så var den altså helt gal med 'kongen'. For det første var kødet rødt. Trods vores udtrykkelige bestilling: 'Gennemstegt'. Det er for ringe. Så jeg måtte bytte tallerken med min hustru. For det andet var over halvdelen af det annoncerede tilbehør til 'kongen' ikke til stede. Ingen pancetta (det var der til gengæld i burgeren, hvor det ikke var annonceret...?). Ingen syltede løg. Ingen svampe. Der var vel egentlig kun kød, salat (det stod der faktisk ikke noget om på kortet...?) og bolle. Trist og under al kritik.

Burgeren var bedre, men også her var tilbehøret mangelfuldt. På kortet stod der bl.a. drueagurk - det var der heller ikke. 'Chilimayo' var også svært at smage. Og bøffen var annonceret til at veje 200 gram. Det har den aldrig været i nærheden af. Selv ikke hvis vi tager højde for afstegning af rigelige mængder fedt og vand.

Begge retter serveredes med 'stegte kartofler og hjemmelavet dip'. Der var en miniskål med småbrankede kartoffelbåde 'on the side' til os hver. Dip var hhv. tatarsauce - som var fin - og en ligegyldig dåsetomatsalsa, af den slags, du kan finde i ethvert supermarked blandt de 'mexikanske' produkter.

Vi foreholdt selvfølgelig tjeneren det forkert stegte kød. Han undskyldte og henviste til, at det var en tilbagevendende diskussion med kokken. Det er vi sådan set ligeglade med. Enten serverer man det, kunderne bestiller, eller også fortæller man, at det kan man ikke klare. Så kan man vælge noget andet eller finde en anden café (fx naboen "Castenskiold", hvor man godt kan finde ud af at servere kødet, som kunderne bestiller det). Men man skal ikke sige, at man kan noget og så svigte. Og man skal slet ikke glemme alt tilbehøret.

Tjeneren tilbød 'noget på husets regning' som kompensation. Prisværdigt, men for sent. Vi takkede pænt nej: Kaffe havde vi drukket inden middagen. Cafe Essens gengiver på hjemmesiden resultatet af fin anmeldelse i Jyllands-Posten ("5 af 6 stjerner"). Det er 1½ år siden. Noget er gået helt galt siden, for maden var ikke i orden til aften.

Stram op!


P.S. min Hoegaarden fadøl fejlede ikke noget. På den anden side: Det er godt nok også svært at glemme halvdelen af indholdet her...