25.1.07

Høne i peberrod


Kog en høne til kødet næsten falder fra benene. Bag en sovs op på suppen. Tilsæt lidt fløde. Smag til med salt, peber, sukker og citron. Kom hønsekød i store stykker i sovsen (fx hele stykker med ben). Tag sovsen af varmen og riv rigelige mængder peberrod i. Server med forskelligt grønt: fx kartofler, gulerødder og porrer. Perfekt på en frostkold aften.

(Resten af suppen fryser du i portioner på ca. ½ liter. Gør det samme med eventuelle rester af hønsekødet.)

Etiketter: , ,

4 Comments:

Anonymous Anonym said...

Efter en pause på nogle år serverede jeg igen denne fine ret for din mor. Inspirationen fik jeg ved at studere din blog. Jeg brugte en bornholmerkylling og selleri, som vi tilfældigvis havde i huset, men fulgte ellers din opskrift.
Vi fik først lidt suppe, og derefter gik vi i gang med kødretten. Det var rigtig lækkert, men der var dog så meget, at der også er rigeligt til en tarteletforret i morgen. Resten af suppen spiser vi nok på søndag.

15/2/07 19:43  
Blogger Anders said...

Det glæder mig meget, at du har genoptaget en så fin (og meget overset) ret.

Det er herligt med opskrifter, der giver dejlig mad til mange dage.

15/2/07 22:01  
Anonymous Anonym said...

Jeg skal også lave denne dejlige ret, som vi ellers kun fik hos svigermor, men nu er jeg i tvivl i disse rødvinstider. Hvad drikker man til høns i peberrod??

28/12/07 18:10  
Blogger Anders said...

Jeg ville vælge hvidvin (måske en tør sag fra Alsace?) eller øl (måske en pilsner eller hvede-type).

God fornøjelse!

28/12/07 21:27  

Send en kommentar

<< Home