Fettuccine med pære og svin

Så Mik Schack lave noget i den her retning på tv sammen med en af Harder-brødrene for et stykke tid siden. Jeg kan ikke finde opskriften, så det er frit efter hukommelsen og egen variation.

Sæt pastavand til at koge og find din store sautérpande frem. Brun nogle gode svinekoteletter på begge sider i lidt olivenolie sammen med lidt hvidløg og en kvist rosmarin. Krydr med salt og peber. Tilsæt så nogle pærer skåret i både. Beregn ca. to pærer per kotelet og en stor kotelet per hoved. Så tilsætter du lidt kalve- eller hønsefond og en god sjat fløde. Lad saucen tykne, mens koteletterne bliver gennemstegte og pærerne møre. Så koger du lynhurtigt noget frisk fettuccine - lav det selv, hvis du har tiden - 2-3 minutter skal det have. Vend sammen med saucen og smag til: Nu kommer vi tilbage til den udgave af Hjemmeservice, hvor jeg så retten lavet. Det handlede om balsamicoeddike, og det var netop balsamico, der blev brugt til at smage retten til. Jeg brugte en simpel 12-års, men du helt sikkert få en endnu mere himmelsk og rund smag, hvis du bruger en der er dobbelt så gammel.

Alt i alt en yderst hurtig og meget velsmagende ret. Riv lidt parmesan over og lav gerne en lille sideret til, så det ikke bliver for tungt: Vi fik en lille salat af fintsnittet savoykål og grøn salat til. Et glas kold hvidvin passer også godt til.

Slutbemærkning: Retten smagte glimrende halvkold. Jeg ved det, for lige for tiden kan måltiderne være noget dekonstruerede, hvor vi spiser i hold...

Special London Sunday Roast Chicken

En herlighed lavet af min bror og hans engelske hustru; min svigerinde. Jeg fulgte madlavningen fra distancen, og tror nok, det gik nogenlunde sådan her for sig:

Kyllingerne fik hvidløg og rosmarin. En halv time med brystet op, en halv time med ryggen op og atter en halv time med brystet op. Sidste periode draperet med lidt tørsaltet bacon, der blev herligt sprødt. Der var lidt væde ved bradepanden, men ikke meget.


Ovnen var på varmluft og underneden lå dejlige grøntsager og blev bagt. Først kartofler, søde kartofler og pastinak. Lidt senere tilsatte min svigerinde rødløg i både og endnu senere peberfrugt. Det hele var naturligvis i grove stykker, og blev vendt med lidt olivenolie og lidt frisk timian. Der blev sågar grillet lidt courgetter på grillpanden - bare så der også var noget grønt på tallerkenen.



Det var yderst lækkert og der var også til i aften + til sandwiches i morgen. For nu at gentage mig selv: Tak for mad. :-)

Mormors ris i karry

'Ris i karry' er i grunden en underlig formulering. Retten burde hedde 'Gris i karry', men det gør den altså ikke. Den hedder 'ris i karry', og det var min mormors hofret. Min mor lavede og laver den også, og det gør jeg skam også. Det vil sige, jeg ved faktisk ikke præcist, hvordan de gør/gjorde. Jeg har aldrig set en opskrift, men jeg har set dem over skulderen og tror nok, at jeg har gættet mig til resten ;-). Retten er en pendant til boller i karry, men altså bare ikke med kødboller, men med skinkekød. Desuden et lille tvist, der giver den helt karakteristiske smag og duft, som jeg husker, fra når den varme mad blev serveret en lørdag middag (midt på dagen naturligvis!) i spisestuen i Haderslev. Nå, nok nostalgi, lad os komme til mit bud på sagen.

Jeg vil tro, at mormor smeltede lidt smør i en gryde og lod det bruse af. Jeg bruger olie. Heri svitser du et finthakket løg og tilsætter 'dansker'-karry, som du lader brænde godt af. Ved 'dansker'-karry forstår jeg det relativt milde, gule pulver, du kan finde i ethvert supermarked. Der skal røres godt, så det ikke brænder helt fast. Så tilsætter du skinkekødet i tern/strimler, som du har vendt i lidt mel med salt og peber. Svits kort. Så hælder du vand + buillonterning på (mormor var til Maggi). Du kan med fordel bruge en blok af din frosne fond i stedet. Det skal dække kødet. Så kommer tricket: tilsæt laurbær og hakket rosmarin. Det giver karrysmagen en delikat undertone, som jeg er vild med, og som giver retten sin helt særlige karakter. Så skal det koge,, til kødet er godt mørt; mindst en halv time, gerne en hel. Til sidst skal retten jævnes/monteres. Jeg er sikker på, at mormor brugte fløde - det gør jeg også - bare en smule. Min mor bruger mælk + en meljævning. Slut med at smage til med salt og peber.



Retten serveres med ris. Mormor dryssede elegant med lidt paprika på toppen; flot skulle det se ud. Retten kan varieres med lidt finthakket æble i sovsen, ligesom det er oplagt at servere retten som ristaffel med en hel dyne af (mere eller mindre) indonesisk tilbehør. Mangochutney er også godt. Her til aften var sideretten en simpel vintersalat af fintsnittet savoykål (kan skiftes med hvidkål eller kinakål), blodappelsinfileter (hvis du ikke kan filetere en appelsin (en medmadblogger viser hvordan her), så pil den og brug bådene i stedet) og lidt æble i både. Drysset med ristede hasselnødder og vendt med citronsaft, rapsolie, salt og peber.

Kylling med pølse og druer

Efter pastaen får man normalt en kødret i Italien. Det nåede jeg bare ikke til at fortælle om efter den lange raviolibeskrivelse i går. Vi fik kylling med pølse og druer. Denne ret er ganske simpel, men med stor smag. Og den har mange variationsmuligheder. I sin tid har jeg fået inspirationen fra Mik Schack, der en gang på tv lavede vagtler med italiensk pølse, salvie og druer. De fleste gange har jeg lavet kylling med chorizo, rosmarin og grønne druer. Den anden aften var variationen dog kylling, italiensk pølse, rosmarin og blå druer. "Same-same, but different" ;-). Hvis du holder dig i sporet; fjerkræ, krydderurt, pølse og drue, så kan det næsten ikke gå galt.

Du gør som følger:

Varm lidt olie i en støbejernsgryde (eller en tykbundet pande). Svits pølseskiverne heri med krydderurten (rosmarin) og eventuelt lidt hvidløg. Så tilsætter du kyllingestykkerne og svitser med. Jeg bruger som regel en udskæring med ben (underlår, overlår, vinger), det synes jeg egner sig bedst. Når det er godt brunet, hælder du hvidvin på og så noget fond (kalve- eller hønsefond). Kyllingen skal ikke dækkes af væske, men der skal være en centimeter eller to i bunden. Så lægger du låg på og skruer ned for varmen, så det bare simrer. Det skal have en halv times tid, måske mere. Kødsaften skal, som altid med fjerkræ, være klar. Når kyllingen er næsten færdig, smider du halve, udkernede druer ned i gryden/panden og lader saucen koge ind, mens druerne varmes igennem og bliver lidt 'blødere'. Du kan eventuelt snyde lidt og tykne saucen med lidt majsstivelse (fx Maizena). Smag til med salt og peber.

Kyllingen her er perfekt til lidt risotto (i så fald skal du nok ikke have pasta inden!). Men den er også god med bare lidt brød til at suge saucen op og lidt grønt til.