Pastinak-æblesuppe

Det var min svigermor, der bød på denne cremede sag en efterårsdag. Det skulle efterprøves! Hun skræller såmænd bare det hele og koger i vand med en terning og blender med fløde. Og det er sådan set godt nok, men du kan da også lige starte med et par skalotteløg i tern i lidt smør, så tilsætte pastinak, kartofler (det er der også i originalen, selvom det ikke fremgår af titlen) og æble i stykker og så hælde god fond på. Æblerne må gerne være syrlige madæbler. Kog grøntsagerne møre og blend så med lidt fløde og smag til med salt, peber - og evt. lidt citronsaft. Æblernes lidt skarpere smag står virkelig godt til de runde, søde pastinakker. Endnu en blendet suppe er hermed lagt på bloggen - men det er også stadig koldt derude! :-)

Ny inspiration II: Pasta med svampe og grillet græskar

'The Wild Gourmets' er også blevet underkastet en første prøvesmagning. Valget faldt på retten: 'Chargrilled pumpkin wedges with mixed wild mushrooms and sage beurre noir' (s. 298-299). Som altid undergik opskriften dog (temmelig mange) modifikationer...

...for det der i bogen mest ligner en tilbehørsret/en let ret blev her til en fyldig pastaret. Men lad mig sige det med det samme: Kombinationen af svampe og græskar holder!

Svits et halvt løg og et fed hvidløg i olivenolie på panden. Jeg brugte chiliolie, alternativt kan du selv tilsætte lidt chili. Tilsæt svampene - jeg brugte østershatte i mindre stykker, men andre vil være lige så gode. Allerede her er vi langt fra forlægget, der bare foreslår at svitse svampe i smør. Så konstaterede jeg, at jeg ikke havde salvie - og derfor ikke kunne lave brunet salviesmør - derfor tilsatte jeg i stedet svampene noget friskklippet timian hentet på altanen.

Mens svampene hyggede sig, skrællede jeg græskarret og skar i både. Her skulle jeg have læst nøjere på opskriften, der foreslår at forkoge græskarbådene i 10-15 minutter. Det gjorde jeg ikke, men smed dem uforvarende direkte på grillpanden. Heldigvis var mine både små, så med jævn varme gik det endda. Men nok ikke helt dumt at give dem en lille tur i kogende vand først.

Så koger du pastaen og vender tilbage til svampene. Dem tilsætter du lidt cognac (og evt. lidt ild...) og derefter fløde. Lad det koge ind og smag til med salt, peber og citron. Se det er jo en hæderlig pastasovs i sig selv med lidt parmesan. Men vendt med pastaen, med de grillede græskarbåde på toppen og et par dryp krydderolie (olivenolie med enebær og rosmarin) var vi i en helt anden klasse. Det her er en yderst lækker og rustik efterårsret. Varmeste anbefalinger!


Sideretten/det grønne var letdampede (med bid!) broccoli med ristede pinjekerner og rosiner. Dressing af rapsolie, honning og balsamico-eddike.

Mormors ris i karry

'Ris i karry' er i grunden en underlig formulering. Retten burde hedde 'Gris i karry', men det gør den altså ikke. Den hedder 'ris i karry', og det var min mormors hofret. Min mor lavede og laver den også, og det gør jeg skam også. Det vil sige, jeg ved faktisk ikke præcist, hvordan de gør/gjorde. Jeg har aldrig set en opskrift, men jeg har set dem over skulderen og tror nok, at jeg har gættet mig til resten ;-). Retten er en pendant til boller i karry, men altså bare ikke med kødboller, men med skinkekød. Desuden et lille tvist, der giver den helt karakteristiske smag og duft, som jeg husker, fra når den varme mad blev serveret en lørdag middag (midt på dagen naturligvis!) i spisestuen i Haderslev. Nå, nok nostalgi, lad os komme til mit bud på sagen.

Jeg vil tro, at mormor smeltede lidt smør i en gryde og lod det bruse af. Jeg bruger olie. Heri svitser du et finthakket løg og tilsætter 'dansker'-karry, som du lader brænde godt af. Ved 'dansker'-karry forstår jeg det relativt milde, gule pulver, du kan finde i ethvert supermarked. Der skal røres godt, så det ikke brænder helt fast. Så tilsætter du skinkekødet i tern/strimler, som du har vendt i lidt mel med salt og peber. Svits kort. Så hælder du vand + buillonterning på (mormor var til Maggi). Du kan med fordel bruge en blok af din frosne fond i stedet. Det skal dække kødet. Så kommer tricket: tilsæt laurbær og hakket rosmarin. Det giver karrysmagen en delikat undertone, som jeg er vild med, og som giver retten sin helt særlige karakter. Så skal det koge,, til kødet er godt mørt; mindst en halv time, gerne en hel. Til sidst skal retten jævnes/monteres. Jeg er sikker på, at mormor brugte fløde - det gør jeg også - bare en smule. Min mor bruger mælk + en meljævning. Slut med at smage til med salt og peber.



Retten serveres med ris. Mormor dryssede elegant med lidt paprika på toppen; flot skulle det se ud. Retten kan varieres med lidt finthakket æble i sovsen, ligesom det er oplagt at servere retten som ristaffel med en hel dyne af (mere eller mindre) indonesisk tilbehør. Mangochutney er også godt. Her til aften var sideretten en simpel vintersalat af fintsnittet savoykål (kan skiftes med hvidkål eller kinakål), blodappelsinfileter (hvis du ikke kan filetere en appelsin (en medmadblogger viser hvordan her), så pil den og brug bådene i stedet) og lidt æble i både. Drysset med ristede hasselnødder og vendt med citronsaft, rapsolie, salt og peber.