Ny inspiration II: Pasta med svampe og grillet græskar

'The Wild Gourmets' er også blevet underkastet en første prøvesmagning. Valget faldt på retten: 'Chargrilled pumpkin wedges with mixed wild mushrooms and sage beurre noir' (s. 298-299). Som altid undergik opskriften dog (temmelig mange) modifikationer...

...for det der i bogen mest ligner en tilbehørsret/en let ret blev her til en fyldig pastaret. Men lad mig sige det med det samme: Kombinationen af svampe og græskar holder!

Svits et halvt løg og et fed hvidløg i olivenolie på panden. Jeg brugte chiliolie, alternativt kan du selv tilsætte lidt chili. Tilsæt svampene - jeg brugte østershatte i mindre stykker, men andre vil være lige så gode. Allerede her er vi langt fra forlægget, der bare foreslår at svitse svampe i smør. Så konstaterede jeg, at jeg ikke havde salvie - og derfor ikke kunne lave brunet salviesmør - derfor tilsatte jeg i stedet svampene noget friskklippet timian hentet på altanen.

Mens svampene hyggede sig, skrællede jeg græskarret og skar i både. Her skulle jeg have læst nøjere på opskriften, der foreslår at forkoge græskarbådene i 10-15 minutter. Det gjorde jeg ikke, men smed dem uforvarende direkte på grillpanden. Heldigvis var mine både små, så med jævn varme gik det endda. Men nok ikke helt dumt at give dem en lille tur i kogende vand først.

Så koger du pastaen og vender tilbage til svampene. Dem tilsætter du lidt cognac (og evt. lidt ild...) og derefter fløde. Lad det koge ind og smag til med salt, peber og citron. Se det er jo en hæderlig pastasovs i sig selv med lidt parmesan. Men vendt med pastaen, med de grillede græskarbåde på toppen og et par dryp krydderolie (olivenolie med enebær og rosmarin) var vi i en helt anden klasse. Det her er en yderst lækker og rustik efterårsret. Varmeste anbefalinger!


Sideretten/det grønne var letdampede (med bid!) broccoli med ristede pinjekerner og rosiner. Dressing af rapsolie, honning og balsamico-eddike.

Spaghetti con calamari

Blæksprutter - Calamari - får nogen til at væmmes. Jeg mener, det er en stor delikatesse. Kunsten er tilberede dem hurtigt, så kødet ikke bliver som gummi. De er gode på grillen, men så sandelig også i denne pastaret, som jeg laver (stort set) efter J.O.'s anvisninger (Jamie's Italy p. 95).

Først skal du dog lige have styr på blæksprutterne. Beregn én per hoved til denne ret. Jeg fik fiskehandlerens hjælp, men tror godt, jeg kan klare rensningen selv næste gang. Del i krop, ben og vinge. Rens og skyl alt andet end kødet væk. Fjern mund og øjne. Læg mærke til munden, den ligner underligt nok et lille hårdt fuglenæb. På kroppens inderside sidder rygbenet - det er helt hårdt og plastikagtigt - det skal selvfølgelig også af. Til sidst river/skraber du skindet af, og så har du faktisk klargjort blæksprutten.

Til denne ret skal blæksprutten skæres i tynde ringe - benene kan du nøjes med at halvere, og vingen kan du strimle. Først skal du dog starte med lidt hvidløg, chili og olivenolie på sauterpanden. Tilsæt så fennikel i fine strimler og nogle knuste fennikelfrø. Toppen af den friske fennikel gemmer du til pynt til sidst. Så hælder du vin på, og lader det reducere. Jeg brugte ikke hvidvin, som foreskrevet, men en sjat rosé. Det gav retten et lettere psykedelisk pink look(!), men ødelagde bestemt ikke smagen. Imens det koger ind, koger du pastaen, og når der er fem minutter tilbage, smider du blæksprutten på panden. Vend pastaen med blæksprutte-fennikel-saucen og noget finthakket bredbladet persille. Smag til med citron, salt og peber. Fennikeltop og lidt citronskal i julienne på toppen!

Det smagte helt fantastisk, så er det sagt. Hermed den varmeste opfordring til at give sig i kast med de sært udseende blæksprutter: De smager skønt.

Der var iøvrigt en lille salat som sideret til pastaen. Den bestod af rucola, mini blommetomater, parmesanflager og pinjekerner. Dryppet med balsamicoeddike og citronolivenolie. Simpelt og godt.