Spaghetti con calamari

Blæksprutter - Calamari - får nogen til at væmmes. Jeg mener, det er en stor delikatesse. Kunsten er tilberede dem hurtigt, så kødet ikke bliver som gummi. De er gode på grillen, men så sandelig også i denne pastaret, som jeg laver (stort set) efter J.O.'s anvisninger (Jamie's Italy p. 95).

Først skal du dog lige have styr på blæksprutterne. Beregn én per hoved til denne ret. Jeg fik fiskehandlerens hjælp, men tror godt, jeg kan klare rensningen selv næste gang. Del i krop, ben og vinge. Rens og skyl alt andet end kødet væk. Fjern mund og øjne. Læg mærke til munden, den ligner underligt nok et lille hårdt fuglenæb. På kroppens inderside sidder rygbenet - det er helt hårdt og plastikagtigt - det skal selvfølgelig også af. Til sidst river/skraber du skindet af, og så har du faktisk klargjort blæksprutten.

Til denne ret skal blæksprutten skæres i tynde ringe - benene kan du nøjes med at halvere, og vingen kan du strimle. Først skal du dog starte med lidt hvidløg, chili og olivenolie på sauterpanden. Tilsæt så fennikel i fine strimler og nogle knuste fennikelfrø. Toppen af den friske fennikel gemmer du til pynt til sidst. Så hælder du vin på, og lader det reducere. Jeg brugte ikke hvidvin, som foreskrevet, men en sjat rosé. Det gav retten et lettere psykedelisk pink look(!), men ødelagde bestemt ikke smagen. Imens det koger ind, koger du pastaen, og når der er fem minutter tilbage, smider du blæksprutten på panden. Vend pastaen med blæksprutte-fennikel-saucen og noget finthakket bredbladet persille. Smag til med citron, salt og peber. Fennikeltop og lidt citronskal i julienne på toppen!

Det smagte helt fantastisk, så er det sagt. Hermed den varmeste opfordring til at give sig i kast med de sært udseende blæksprutter: De smager skønt.

Der var iøvrigt en lille salat som sideret til pastaen. Den bestod af rucola, mini blommetomater, parmesanflager og pinjekerner. Dryppet med balsamicoeddike og citronolivenolie. Simpelt og godt.