15.6.07

Pasta alla Norma


Pasta alla Norma er en siciliansk pastaret med hovedbestandelene tomat, aubergine og ricotta. Du laver en god tomatsovs med hvidløg og lille smule chili. Imens den koger godt sammen, steger du auberginestave i olivenolie. De suger olie som bare pokker! Du kan begrænse fedtshowet lidt ved at bruge en god non-stick stegepande. Når de er godt gyldne, tager du dem af og lader dem dryppe af på fedtsugende papir. Så skal pastaen (her fusilli, spaghetti er mere autentisk) egentlig bare koges og retten samles:

Pastaen vendes med tomatsovsen, auberginen ovenpå og tilsidst basilikum og ricotta. Egentlig skal det være en tørret ricotta, der skal rives over, men Jamie gør som jeg uden at blinke: Bruger den friske ricotta, som du kan få overalt (i modsætning til den tørrede, som man ikke lige støder på hver dag).

Buon appetito!

Etiketter: , , , ,