Rabarber
Det har faktisk været rabarbertid i over en måned. Allerede i slutningen af marts var de her, og de rød-grønne stængler er i den grad forårsbebudere. Spis dem nu, mens det stadig er forår, senere på sæsonen bliver de meget tykke og træede i det, ligesom de midt om sommeren indeholder mest oxalsyre, som kan gøre ondt i tænderne. Til den tid er der såmænd også så meget andet nyt at spise fra jorden.
Her er to forslag til anvendelsesmuligheder, som ikke er rabarbertærte eller ditto crumble, selvom rabarberdesserterne selvfølgelig også er dejlige.
I mine forældres have stod rabarberne ualmindeligt mange og flotte, da vi var på besøg tilbage i april måned. Den fristelse kunne jeg ikke stå for, og det blev til en 5-6 liter vidunderligt lyserød saft. Jeg fulgte kogekonen Plums opskrift, som du finder her. Denne opskrift indebærer, at rabarber og sukker koges sammen med det samme, hvilket efterlader en herlig sød kompot som 'restprodukt'. Alternativt kan man koge rabarber i blot vand (plus fx vanille), og så først tilsætte sukker bagefter. Men jeg kan nu meget godt lide de to fluer med ét smæk, og rabarberkompot er jo genialt til fx kyllingesteg.
I dag kastede jeg mig ud i rabarberkylling efter opskrift af kogekonen Simonsen, som jeg faldt over her. (Hun har i øvrigt også en interessant rabarbersaftopskrift her, som jeg endnu har til gode at prøve). Rabarberkyllingen smagte dejligt - god balance mellem det sure og det søde; godt match mellem det traditionelle (kylling, rabarber) og de etniske krydderier. Kort sagt et virkelig godt bud på en tilbagevendende forårsret her i huset, så tak for den! For en gangs skyld fulgte jeg næsten opskriften til punkt og prikke. Jeg brugte dog honning, istedet for 'pekmez' som foreslået alternativ. Nå ja, og jeg glemte da også persillen til sidst, selvom den strutter i haven. Den quizlystne læser kan more sig med at lure på billederne herunder, hvad min sande revolte består i? Velbekomme!