Fødselsdagsmiddag med mere
Også weekenden bød på fødselsdagsfejring.
Lørdag aften med familiemiddag. Først en klassiker: Blinis med stenbiderrogn, creme fraiche og hakket rødløg. Det kan nås endnu, omend sæsonen forekommer mig at være noget forskudt i år(?). Der er en glimrende opskrift på blinis på pakken med økologisk boghvedemel. Stenbiderrognen kan du enten selv piske ud af hinderne med lidt salt, rigeligt koldt vand og et piskeris. Eller købe fiskehandlerens rensede til en højere pris. Uanset hvordan, er det en lækkerbisken uden lige. Vi drak en Martin Zahn Riesling 2005 til, lavet på økologisk dyrkede druer. Cave Vinicole de Ribeauville kommer på flaske og eksporterer. Det er en tør og ukompliceret Alsacevin til en fornuftig pris. Fås i Brugsen til ca. 50 kr.
Videre til "hane i sort øl". Det er en Camilla Plum-klassiker. Jeg kan helt ærligt blive ganske træt af at høre på (dvs. læse) hende og hendes mange meninger, men hendes kogekunst er der intet at sige til. Det kan hun bare. Retten forekommer i den, flere gange her på siden omtalte og roste, kogebog, "Mors mad". Men lige præcis denne ret kan man faktisk også finde online her. Retten er et brag af udefinerlig fylde, bitterhed, salt og sødme - på én gang vel at mærke. Sådan går det, når man blander så forskellige ting som timian, laurbær, spidskommen, oliven, mørkt øl (jeg brugte en stout), cola og to skud espresso! Absolut herlig. Vi spiste dampede, blandede grøntsager til og ikke mindst: godt brød, som er uundværligt til at søbe den vidunderlige 'suppe' i sig. Til denne ret drak vi endnu en øko-vin fra Brugsen. Den med mariehønerne: Châteu des Coccinelles Cotes du Rhône 2004. På samme måde som ovenstående hvidvin rammer sin Alsace-genre på en plet, er denne en god og gedigen Rhônevin, hvis du spørger mig. Ukompliceret og nem at drikke med god balance mellem frugt og tannin. Druerne er Syrah og Grenache og til den yderst rimelige pris omkring en 50'er, er den værd at prøve, hvis du ikke allerede kender den.
Vi sluttede den dejlige middag med den her på siden, for øjeblikket i hvert fald, allestedsnærværende crème brûlée. Alt i alt en herlig aften med tre veludførte klassikere på menuen.
Også søndag var der gæster på besøg. Venner til fødselsdagsbrunch. Jeg glemte for én gangs skyld at tage billeder, så I må tro mig, når jeg siger, at det var ren overflod, som ville gøre enhver café, med bare lidt respekt for sig selv, dybt misundelig: Græsk yogurt med hjemmelavet müsli; citruskompot med ingefær, kardemomme og citrongræs; amerikanske pandekager med ahornsirup; bacon, æg og tomater; laks, pølser, oste, marmelader, forskellige brød, muffins, frugt, kaffe, the, juice...Det halve kunne nok have gjort det, men ikke hos os. Det var både godt og hyggeligt, var det!

Etiketter: alsace, blinis, cola, crème brûlée, creme fraiche, fødselsdag, hanekylling, kaffe, oliven, rhone, stenbiderrogn, vin, øl
5 Comments:
uhmmm.... det lyder godt. Jeg tror du er god at kende og komme og spise hos. Altid med god mad og en virkelig interesse for mad. Dem er der for få af i min omgangskreds
Undskyld mig et øjeblik, imens jeg savler! ;)
Det lyder helt vanvittigt lækkert.
Ja det lyder vanvittig lækkert. Jeg skal selv på den med fødselsdagbrunch på søndag! Det bliver også godt håber jeg.
Tak for kommentarerne!
Kan lidt følge den med Camilla Plum. Jeg har fulgt hende helt fra starten med Nanna Simonsen og er en stor fan, men armslængde, armslængde, tror jeg - i min madklub går hun under betegnelsen alfahunnen og en ven, der har besøgt Fuglebjerggaard siger om hendes stemme at »den bærer godt igennem«. Ikke at der er noget galt med meninger, selvfølgelig &hellip Øl i mad er godt! Mogens, Madkultur
Send en kommentar
<< Home