17.9.07

England II


Slagtervindue set på 'The covered market' i Oxford. Fyldt med økologisk og frilandskød. Bedømt på udvalg, opstilling og udseende en rigtig god slagter. Jeg så gerne flere slagtere derhjemme af den her slags. Hvor godt kød var en mærkesag, og man også på en hverdag kunne få fingrene i fx fersk vildt eller bare et stykke lam, der ikke har krydset kloden.

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Vi er jo som jeg siger ved enhver lejlighed et gastronomisk u-land - også i sammenligning med England, som mange eller stadig griner lidt ad. Man kan fx også finde ande- og gåseæg i selv mindre, engelske butikker.

Og mens vi herhjemme endnu måtte nøjes med en slags smør (det var før Thise og de andre) kunne man i de engelske finde både irsk, fransk, engelsk, new zealandsk og dansk smør i både saltede og usaltede versioner.

Udvalget er langt bredere - og spørger man hvorfor, får man herhjemme standardsvaret: Der er ikke marked til den slags!

Selv supermarkederne har bredere udvalg end danske supermarkeder - det må vel skyldes at vi har en fortid som nøjsomt landbrugsland og at de fleste af os i dag er tilfredse med tilbudsaviserne, som jo dybest set tilbyder det samme uge efter uge, supermarked efter supermarked - og som vi labber i os i den tro, det er variation ...

Nåja nu kom jeg til at rable ... men sådan er jeg jo! Det lyder i øvrigt som en god tur. Hvis ale er for vammelt, kan du sikkert godt lide bitter! Det kan jeg. Men jeg kan nu egentlig også lide ale for den sags skyld ...

Mogens, Madkultur.

17/9/07 21:53  
Blogger Anders said...

Ja, ingen tvivl om, at englænderne er godt kørende madmæssigt. Når folk rynker på næsen af engelsk mad er det mestendels uvidenhed kombineret med fordomme. Her er meget godt at vælge mellem. Og supermarkederne har bare mere og markederne og de små butikker ditto.

Også den 'grønne bølge' skyller, og jeg tror såmænd, at englænderne har overhalet danskerne (som i mange år var førende) med økologi og forbrugsmæssig miljøbevidsthed.

Mht. øl: Ja, så hellere bitter end ale - i længden i hvert fald. Det er lidt pudsigt, for da jeg var yngre, kunne jeg godt lide de stærke og mere søde øltyper, fx engelsk ale og hjemlige 'guldøl'. I dag er jeg mere til pilsnertyper og hvedeøl - og ikke at forglemme det sorte guld: Stouten.

23/9/07 14:19  

Send en kommentar

<< Home