9.2.07

Fisk bagt i sølvpapir med tomat og fennikel

Mener det er Jamie, jeg har set lave noget i den her genre. Tricket er at alt saft og væde bevares inde i pakken. Den kombination af fyld, jeg har valgt her, er i virkeligheden 'fiskesuppe bagt i sølvpapir': Fisk, tomat, fennikel, citron og vin. Simpelt, klassisk, godt.


Læg et dobbelt lag sølvpapir på køkkenbordet. Læg en filet af lys fisk herpå. Jeg brugte victoriafisk, som har en fin, fin smag, er fast i kødet og har et flot lyserødt skær. Drys med lidt salt. Riv noget citronskal udover med dit juliennejern. Så skærer du først noget fennikel i virkelige fine skiver og hakker et par friske tomater. Det kommer du ovenpå fisken. Drypper lidt olivenolie og citronsaft over samt kværner noget peber. Så skal pakken lukkes. Fold siderne let op og krøl/fold så fra den ene side mod den anden. Inden du lukker i den sidste side, hælder du lidt vermouth/hvidvin ind i pakken. Så lukker du også den side. Pakken skal have ca. 20 minutter i ovnen ved 200 grader. Vi serverede små hele bagte kartofler til, de skal have op i mod en time i ovnen - også ved 200 grader (det var vel nok heldigt!).

Ud af fiskepakkerne kommer mør og saftig fisk + friskt og delikat tilbehør. En herlig hvidvinssky er der også. "Easy peasy, mate!"

Etiketter: , , , ,

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Så fik jeg også prøvet fisk bagt med fennikel og tomat. Jeg brugte rødspættefiletter. Jeg kan rapportere, at det smager glimrende, er nemt at lave og endda kan laves i en lukket brødrister (alias min miniovn) trods lidt længere tilberedningstiiiiiiiiid kasper :-)

15/2/07 16:12  
Blogger Anders said...

Kære Bjarne Goldbæk,
det glæder mig, at du kan lide opskriften.
Jeg tror også, at fisken kan bages inde i et bål...

Mvh.

Høj mand fra Ceylon ;-)

15/2/07 21:53  

Send en kommentar

<< Home