6.2.07

Et lille jubilæum: Indlæg nr. 100!

Dette er indlæg nr. 100 på Spis Ordentligt. Hurra for en milepæl! :-) Jeg har i den anledning besluttet at gøre status og smide lidt statistik på bordet.

Jeg startede bloggen i starten af september sidste år. Det er ca. 5 måneder siden, svarende til ca. 150 dages aktivt skriveri. Lidt hurtig matematik fortæller, at jeg så har lavet et indlæg hver 'halvanden' dag i gennemsnit. Eller to besøg på tre dage, om man vil. Min besøgstæller viser, at jeg siden den spæde start i alt har haft over 3.500 unikke besøg. Det svarer til ca. 23 besøg om dagen i gennemsnit. I den seneste tid har siden i gennemsnit haft over 30 besøgende om dagen. Det betyder, at der nu på en måned er ca. 1.000 besøgende.

Men er ovenstående så meget eller lidt? Jeg aner det ikke. Det er nok flere besøg, end jeg havde regnet med. Men jeg havde heller ikke forventet så meget. Det var mere et spørgsmål om, at nu ville jeg i gang med at skrive lidt om de ting, der optager mig: maden, vinen, råvarerne, opskrifterne, restauranterne, oplevelserne. Så det gjorde jeg. Selvom jeg godt ved, at mange besøg stammer fra familie og venner, så er der også mange besøg fra folk, der kommer fra Google og andre søgesider. Det er en historie for sig, hvad folk søger på af underlige ting, og hvor tåbeligt folk søger, men alle nye besøgende er meget velkomne.

Og hvad så nu? Ja, jeg fortsætter. Mere mad, flere opskrifter, flere beskrivelser, flere billeder, flere oplevelser. Mere af det hele. Med den heftige udvikling Spis Ordentligt er inde i, er der jo ikke langt til millionen...

Nu venter jeg bare på, at nogle forlæggere eller redaktører på udkig efter en kogebogs- eller madskribent henvender sig, og at DR spørger, om jeg ikke har lyst til at have et madprogram på tv. Jeg lover ikke at spille kostbar!

Tilbage til dagligdagen: Herunder et skud af aftenens porre-bacontærte.

Etiketter: , , ,

13 Comments:

Anonymous Anonym said...

Hej Anders,
Har lige "opdaget" dig og din madkunst. Du har bestemt vundet dig en fast besøgende.
Flotte og indbydende billeder, ikke mindst.
Hilsen
Janne

7/2/07 09:37  
Anonymous Anonym said...

Tillykke med "dagen"! Det ER svært at få besøgende - det tager cirka et år før ens blog er tilstrækkeligt repræsenteret i søgemaskiner, links, feeds etc. etc. - og så er det da sjovt at se, hvad folk søger på (se fx denne søgning …). Glæder mig til flere ideer og flere billeder! mvh Mogens, madkultur

7/2/07 14:18  
Blogger Anders said...

Tak til jer begge.

Til Mogens kan jeg tilføje, at inspirationen er gensidig!

Anders

7/2/07 16:55  
Blogger Marianne said...

Tillykke med de 100
Jeg nyder at læse med og få inspiration til det med maden. Det ser så lækkert ud med dine billeder.
Selv er jeg ny med blog, men jeg håber også jeg når de 100 ;-)

7/2/07 20:13  
Blogger Marianne said...

Forresten, med pizza. Hvornår putter du ost på? Ovenpå eller under fyldet?

7/2/07 21:34  
Blogger Anders said...

Velkommen, Marianne.

Jeg gør normalt som følger, når jeg laver pizza:

Dejen rulles tyndt, tyndt ud. Smides direkte på den 250-300 grader varme stenplade. Nu skal det gå hurtigt: Tomatsovs på, så ost og så fyld til sidst. Jeg bruger altid frisk mozzarella. Det betyder, at sovsen ikke er helt dækket af et lag ost, men at der ligger 'klumper' af mozzarella, som flyder ud og blander sig med fyldet under bagningen. Så i ovnen og fuldt skrald 8-10 minutter.

Nu svarede jeg vist på en hel masse, som du slet ikke spurgte om, men ovenstående er vist sådan jeg gør i de fleste tilfælde ;-)

7/2/07 21:57  
Blogger Marianne said...

Det var lige de svar jeg gerne ville have. De ser så gode ud, dine pizzaer.
Nu skal der vist bare købes en stenplade.
Tak for svaret

7/2/07 22:03  
Anonymous Anonym said...

Hej Anders

Dine diciple arbejder for at sprede det gode budskab, så Spis Ordentligt kan nærme sig millionen!

Mvh Claus

9/2/07 18:45  
Anonymous Anonym said...

Jeg har læst med i et stykke tid (siden november tror jeg). Synes det er superinspirerende at læse med. Og jeg håber det fortsætter...

9/2/07 18:46  
Blogger Anders said...

Tak - og på gensyn!

9/2/07 19:55  
Anonymous Anonym said...

Tillykke med jubilæet!
Jeg er sikker på antallet af hits stiger eksplosivt efter 10.3.07. Forklaringen vil jeg indtil videre lade være forbehold de indviede.

9/2/07 23:25  
Anonymous Anonym said...

Tillykke med dagen. jeg nyder også at læse med. Og bliver som regel meget inspireret af dine indbydende billeder. So mna siger: keep up the good work... Sara

10/2/07 14:29  
Blogger Anders said...

Tak, tak, tak. :-)

10/2/07 17:07  

Send en kommentar

<< Home