Herregryde
Man tager en kvart ko...eller det der ligner. Ingen mængdeangivelser, men godt med kød! Det er mad til mandfolk, det her.
Herregryde
Oksebovklump
Gulerod
Pastinak
Porre
Løg
Lidt hvidløg
En limfjordsporter
Tomat
Paprika
Laurbær
Fløde
Salt og peber
Smør og olie til bruning
Skær oksekødet i store tern. Brun i halvt smør, halvt olie. Brug din store støbejernsgryde. Tilsæt grøntsagerne. De skal også være i store, grove tern. Det er vigtigt, for retten skal simre i mange timer, og det bliver smattet, hvis det er småt. Så øl, tomat og krydderier. Det skal simre under låg i mindst 3 timer. Ja, jeg tog hele aftenen i går i brug. Kødet skal være tæt på at falde fra hinanden. Når det gør det, så er gryden næsten færdig. Monter med en gang fløde og smag til med salt og peber. Herligheden serveres med ris og drysses med persille. Skal der slet ikke andet til? Jo, øl selvfølgelig. Gerne en stout.
Vi fik æbletærten, jeg lavede i går, til dessert. Med god økologisk vanilieis.
2 Comments:
Hej Anders
Denne ret egner sig vel egentlig godt som efterårsmad ...
hej anders....
det var alletiders ret, din herregryde....
skønt på en kold aften... og den ligger godt i maven.... jeg serverede så kartoffelmos til....
kh
elisabeth
vilsefyr@homail.com
skriv hvis du har andre gode opskrifter til vinterperioden....
Send en kommentar
<< Home