Vidunderlige september

Hvilken september, vi har haft. Hvilken varme og sol. Det vækker dejlige minder. Cykelture og sensommerforelskelse.

Weekenden er igen over og os, og så sker der altså ting og sager i det lille køkken på tredje.

Fredag var vi igen ude på jorden og høste:

Løg
Rødløg
Hvidløg
Græskar
Squash
Agurk
Rødbeder
Kartofler
Gulerødder
Pastinak
Porrer
Bladbeder
Lilla bønner
Og en flot buket blomster!


Jeg tror, jeg har det hele med. Der var så meget, at vi måtte få levering i bil af mine svigerforældre. De havde endda været ude og grave noget peberrod op, som jeg ikke kunne finde.

Og vi har også været ude på Brabrandstien, som jo tidligere har vist sig særdeles frugtbar! Her blev det til bunker af æbler (æbler er som bekendt noget man plukker, ikke noget man køber), mirabeller til overflod og ikke mindst hyldebær. Hyld er noget genialt noget. Det kan bruges om sommeren til at lave den herligste hyldeblomstsaft og om efteråret igen til hyldebærsaft. Meget forskellige i smagen, begge virkeligt velsmagende på hver sin måde.



Hvad er det så blevet til i køkkenet?

Hyldebærsaft
Jo, vi har da fået lavet hyldebærsaft. Det er faktisk nemt, men det er næsten al saftlavning: Rib bærrene fra klaserne, skyl dem grundigt i et dørslag. Op i en gryde og hæld vand på, til det dækker. Vi lagde nogle sure æbler i kvarte ved. Så skal det koge op, hældes i si, dryppe i en skål og så har man sådan set råsaften.


Vrid de sidste gode dråber ud. Pas på med hyldebærsaften, den farver grusomt, hvor den lander. Så er I advaret. Så skal saften bare op i en gryde med sukker. Frk. Jensen siger et kvart kilo sukker til en liter saft. Jeg er - i dette tilfælde - enig! Køl lidt ned, tilsæt lidt atamon for at konservere og hælde på atamon-skyllede flasker. Voila! 2 liter hyldebærsaft til at trække os gennem vinteren.


Til aften blev det endelig tid til at tage hul på en lækkerbidsken, der blev importeret fra sommerens Italien. Vildsvinepølser på glas. Små lækre salamier. Vi stegte dem simpelten på panden og hældte fedtet fra. Lidt rødvin og marsala på. En smule maizena til at tykne. Kogte det helt ind til en lækker, fed glace. Af den slags, man kun skal have lidt af, men til gengæld nyde meget!


Vi serverede herligheden med kartofler, som vi bagte i ovnen (halve eller kvarte - afhængigt af størrelse, olivenolie, salt og peber), samt en for os efterhånden legendarisk rødbedesalat.


Rødbedesalat
Rødbeder koges enten med skræl og pilles bagefter og skæres i stykker. Eller også skrælles de med det samme og skæres i stave og koges sådan. Jeg kan ikke helt beslutte mig. Det første er nok flottere, men det sidste hurtigere. Men altså: De koges. Endelig ikke for meget. De skal have bid. Så skal stavene køles. Op i et stort, åbent fad og overhældes med en marinade bestående af rapsolie (eller olivenolie), lidt sennep, lidt honning og rødvinseddike + salt og peber. Herpå skal der så drysses ristede pinjekerner (som kan erstattes af græskarkerner, hvilket også er yderst lækkert) og en rigtig god fetaost. Igen, lidt men godt. Vi brugte en lækker gedefeta (Kirks fra Søvind Mejeri). Det splatter hurtigt sammen, men ser stadig flot ud i farverne. Det er en vidunderlig måde at spise rødbeder på og det går virkelig godt til rigtig, rigtig mange retter.