31.12.06

Om spiselige gaver

Tid at gøre status på gavehøsten. Hele tre forskellige 'spiselige' gaver blev det til i år.

Nr. 1: Ni italienske krydderier/krydderiblandinger
Vi fik dem af min hustrus kusine, og de ser meget dejlige ud. Svingende fra velkendte tørrede størrelser, til delikate blandinger til bl.a. bruschetta, pasta og fisk.


Nr. 2: Etiopisk kaffe
Jeg fik bønnerne af min mors barndomsveninde. Der er tale om egen import fra en rejse, hvilket bestemt ikke gør historien bag varen mindre interessant. Bønnerne er meget hårdtbrændte og næsten kulsorte. Smagen er kraftig og skarp. Giver en lækker espresso, som fx den herunder.



Nr. 3: Olivenolie fra markedet

Jeg fik det af min bror og svigerinde. Der er tale om olivenolie købt på et lokalt marked i london. Hvordan de skaffer en så lækker italiensk olivenolie, ved jeg ikke, men godt smager den!


Mange tak til jer alle!

3 Comments:

Blogger Farmer said...

Etioperne brænder, så vidt jeg ved, altid deres bønner meget hårdt.
Hårdere end jeg normalt bryder mig om. Men sjovt er det, når det er egne hjembringelser.

2/1/07 08:32  
Anonymous Anonym said...

Hold da fast hvor ser det lækkert ud - ja det gør hele din blog jo :)
Det er så fantastisk at læse danske madblogs - og mad er jo et fantastisk emne.

Du er velkommen forbi min madblog - hvor maden slet ikke er i din liga - men glæden er der bestemt :)

Mange hilsner
Newyorkerbyheart

3/1/07 22:14  
Blogger Anders said...

-> Farmer: Du har muligvis ret, men det er de mest hårdtbrændte bønner, jeg endnu er stødt på. Normalt køber jeg italienske arabica-ristninger, der har en rund smag og giver en fuldfed crema på maskinen. Det her er en anden oplevelse, men som sagt en smag, jeg godt kan lide.

-> New Yorker: Tak for rosen! I forhold til udvalget af engelsksprogede madblogs, er de danske meget få. Jeg overvejer faktisk at skifte sprog af netop den årsag - publikum og antallet af 'medmadbloggere' er bare større på engelsk. Nu må vi se. Jeg vil bestemt kigge forbi din blog.

3/1/07 22:24  

Send en kommentar

<< Home