14.9.06

Hvedebrød med spelt


Bagte et hvedebrød her til aften. Jeg tog ikke nøjagtige mål, men det er noget i retning af:

½ pakke gær
½ liter vand
2 tsk salt
2 tsk honning
1 spsk olivenolie
1/4 speltmel
3/4 hvedemel

Hvor meget mel? Tjah, jeg ved det ikke. Dejen var fugtig, gående mod flydende. Ovnen med stenpladen stod og hamrede afsted på 280 grader. Hældte dejen direkte på stenpladen, hvor den flød temmelig meget ud. Måske for meget - brødet blev ikke særlig højt, selvom det hævede flot. Smed en kop vand i bunden, så det dampede op og hjalp skorpen godt på vej. Jeg tror, det fik ca. 20 minutter derinde.

Vi spiste suppe fra fryseren til. Det er det bedste fast food, der kan fås, for vi har lavet det selv!